POLITI: En 51-årig kvinde fra Rønne, en 55-årig kvinde fra Gudhjem og en 63-årig mand fra Gudhjem fik tirsdag eftermiddag hver en bøde på 1.500 kr. for at køre bil uden brug af sikkerhedssele i Rønne.
Derudover fik en 49-årig mand fra København en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen, da han blev stoppet ved Vibegårds Runddel i Rønne. Den 49-årige skal derudover betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.









