Niels Skousen i Svanekegaarden

MUSIK: Niels Skousen tager på landsturné og besøger Svanekegaarden med sit band torsdag 20. marts.

Niels Skousen med band kommer til Svanekegaarden (Foto: Svanekegaarden)

 

Niels Skousen har netop rundet de 80 år og tager i foråret ud på landsturné, hvilket fører ham og hans band til  Svanekegaarden torsdag 20. marts kl. 19.30. Niels Skousen har været med hele vejen fra beatgenerationen, gennem hippietiden, spadseret gennem det politiske landskab til i dag, hvor han stadig fremstår som en skarp og kærlig iagttager af virkeligheden uden for vinduerne og på skærmene i det lille hjem.

Sensationel start
Niels Skousen fik en sensationel start på karrieren. Hans første udgivelse som sangskriver var det ikoniske album ”Herfra Hvor Vi Står”, som han leverede alle sangene til. Med dette album skrev Niels Skousen sig ind i den danske rockhistorie som en personlig og følsom sangskriver med en usædvanlig dybde i sin lyrik. Med Peter Ingemann på bas og som bandleder, manifesterer de sig på scenen som Skousen & Ingemann. Og Niels Skousen er her endnu. Han har været her hele tiden.

De mørke områder
Niels Skousen er en sangskriver, der tør gå ind i og røre ved mørke områder i livet. Der er en alvor i hans sange, men også en lethed. Bag de mørke toner, ligger der en understrøm af skarp humor. ”Blæsten og Regnen ”er titlen på Niels Skousens seneste album fra november 2022, der behandler temaer som erindring og længsel. Barndommens land og utopien. Ting som er tabt og fundet igen.

Aktiv 80-årig
Niels har rundet de 80. Han er stadig aktiv og har sit band bestående af Kristoffer Munck Mortensen (guitar), Anders Mathiasen(guitar), Jens Hein (bas) og Bjørn Heebøll (trommer) med sig.

Hvis han bliver spurgt om, hvad han bringer med sig til sit publikum, svarer han:

”Mine sange handler om dig og mig. Det vi gør med og mod hinanden. De handler om tid og bevægelse, om grænser og håb, om erindring og tilstedeværelse. De er et nedslag i tiden og samtidig et blik på alle de år, som vi i fællesskab har været vidne til. ”

Det koster 300 kroner at høre koncerten. Svanekegaardens Venner betaler 270 kroner og for unge under 25 år er prisen 100 kroner. Billetter kan købes på SvanekeGaardens  hjemmeside,

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »