Ministre til møde om sikkerhed i Østersøregionen

SIKKERHED: Miljøet og sikkerheden i Østersøregionen er i centrum, når miljøministeren og ministeren for ligestilling ledsager kongeparret på statsbesøg i Finland

Østersøen. (Foto: Henning W)

 

Sikkerhed i Østersøen, den grønne omstilling og det nordiske samarbejde er på programmet, når miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke, kongeparret samt flere andre ministre  rejser til Helsinki.

Det nordiske samarbejde mellem Danmark og Finland går mange årtier tilbage og bliver i disse dage understreget ved et officielt statsbesøg i Finland.

Finsk præsident
Miljøministeren og ministeren for ligestilling skal blandt andet deltage i drøftelser med den finske præsident om sikkerhedssituationen i Østersøområdet. Han skal desuden mødes med sin finske kollega, klima- og miljøminister Sari Multala, og diskutere miljøsituationen i Østersøen, der er presset af bl.a. udledning af kemikalier. Til slut skal ministeren holde et oplæg om vigtigheden af, at der sikres grøn finansiering til løsning af klima-, miljø- og biodiversitetskriserne.

Arbejder sammen
Finland ligger ligesom Danmark ud til Østersøen, og derfor er det helt afgørende, at vi arbejder tæt sammen om både sikkerheden og miljøet i vores fælles farvand og region. Sikkerhed og europæisk uafhængighed er afgørende for vores fremtid, og i den sammenhæng er det vigtigt, at vi finder løsninger på de kriser, der vedrører vores miljø, natur og klima. Det vil være højt på min dagsorden, når jeg deltager i statsbesøget i Finland, siger miljøminister og minister for ligestilling, Magnus Heunicke.

Statsbesøget er med deltagelse af Kong Frederik 10. og Dronning Mary. Fra den danske regering deltager også udenrigsministeren, forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Du vil måske også synes om

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »

Kursus i førstehjælp i Rønne og Nexø

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »