ERHVERV: Blomsterverden.dk i Nexø er en populær arbejdsplads – fik 18 nye medarbejdere på 12 timer

Det var ikke længe, at Sissel Thuesen Guldbrandsen Jensen – den norske iværksætter og erhvervskvinde, der i en årrække har drevet den populære butik “Mollys” i Svaneke – skulle søge efter ekstra arbejdskraft til sit travlt onlinefirma Blomsterverden.dk:
Forleden søgte hun efter ekstra arbejdskraft her kort før sæsonen for alvor sætter ind, og en besked herom på Facebook gav imponerende resultat: I løbet af 12 timer var 18 nye medarbejdere blevet tilknyttet virksomheden.
Og der er stor travlhed i disse dage, hvor den endelige flytning til de nye omgivelser i “Møbelfabrikken” i Nexø er ved at være på plads.
Vokset og vokset
Blomsterverden.dk er vokset ud af sine omgivelser ved Møbelfabrikken i Nexø og er nu blevet udvidet til hele 1.000 kvm. Den gamle hal har gennemgået en omfattende forvandling. Den er blevet isoleret og samlet med en ny hal. Sammen skaber de et samlet lager på hele 1.000 m².
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var i 2004, at Sissel grundlagde nethandlen “Blomsterverden.dk”, der siden bare er vokset og vokset. Travle medarbejdere er i dag beskæftiget med at sende blomsterløg, knolde og barrodsplanter til mange forskellige lande, ikke bare Danmark, men også især Finland, Sverige og Tyskland. Alle løg og knolde kommer fra nogle af de dygtigste avlere i Holland, og kunderne har forlængst opdaget Sissels kvalitetsvarer.









