Opdag hestens tandproblemer i tide

HESTE: De fleste af vores rideheste lever på en helt anden måde end hestene i naturen. Det betyder, at hestens tandsæt ikke bliver slidt på samme måde, som det ellers ville. Men hos heste betyder tandproblemer ikke kun smerte – det kan føre til sygdom og vægttab, fordi hesten kan have svært ved at tygge og optage sit foder, advarer Agrias dyrlæge.

Hestens tandpleje må man som hesteejer ikke glemme. Opstår der problemer med hestens tænder, betyder det ikke kun smerter for hesten – det kan også medføre sygdom og vægttab, fordi hesten spiser en mindre mængde grovfoder og samtidig kan have svært ved at optage indholdet i sit foder, forklarer Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria Dyreforsikring. Agria.dk

Viser din hest modstand mod arbejde med trense med bid i munden eller er urolig på tøjlen? Så har den muligvis problemer med tænderne. Tandproblemer er en plage for hesten, og det kan være svært for ejeren at vide, om hesten har ondt i munden. Det er derfor vigtigt, at du kender symptomerne på tandproblemer, og at du lader en dyrlæge undersøge tænderne regelmæssigt.

“Opstår der problemer med hestens tænder, betyder det ikke kun smerter for hesten – det kan også medføre sygdom og vægttab, fordi hesten spiser en mindre mængde grovfoder og samtidig kan have svært ved at optage indholdet i sit foder. Hestens tandpleje er derfor noget, man ikke må overse,” forklarer Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Dagens ret: Græs
Han forklarer, at hestene i naturen vil spise i op til 18 timer om dagen, og maden består som regel af græs, som tænderne skal tygge og forarbejde. Det betyder, at tænderne er på arbejde det meste af dagen, og at der herved sker et slid på tænderne i over- og undermund og herved sikrer mere normale tandforhold.

Nutidens rideheste lever under andre vilkår: De bruger færre timer om dagen på at spise, foderet er anderledes, og ofte spiser de den heller ikke fra jorden. Det betyder, at hestens tandsæt udvikler sig anderledes, da tænderne ikke slides i samme grad, samtidig med at hestens bid risikerer at blive mere skævt. Dette vil give større risiko for tandspidser, kroge eller bølgebid.

Tandproblemer kan undgås
“Det vil påvirke hesten. Både vilde heste og tamheste udvikler tandspidser, men i naturen går hestene ikke med det udstyr, vi bruger på vores rideheste. Noget af det udstyr presser på hestens kinder, og hvis der så er tandspidser, kan det skabe sår i munden,” forklarer Jon Vedding Nielsen.

Dertil kommer, at vi bruger hestene på en anden måde, end når de lever frit i naturen. Tænderne kan f.eks. genere, når hesten skal gå i holdning, men ikke når den blot går frit rundt.

Mange tandproblemer kan undgås, hvis man får hestens tænder efterset og rettet, inden det udvikler sig til problemer, fortæller Jon Vedding Nielsen:

“Når hestene har smidt mælketænderne, og de permanente tænder vokser ud, er det vigtigt som ejer at få udført regelmæssige tandeftersyn. Gerne en gang hver 12. måned. Særligt inden unghesten skal rides til og trænes, bør den få efterset tænderne for at sikre, at der ikke vil opstå problemer, når den begynder at få udstyr på.”

Giv hesten tid
Hestens tænder skubbes langsom ud i takt med sliddet. Derfor er de blivende tænder ved den unge hest meget lange, mens tandrødderne bliver kortere og kortere med alderen.

Tandsættet hos ældre heste er mere disponeret pga. øget forekomst af slid men også på baggrund af de kortere rødder, som giver større risiko for fejl i tandstilling og belastning, som giver hyppigere frakturer af kronen eller mellemrum mellem tænderne, såkaldte diastemer. Heste over 14 år eller med afvigende tandstilling bør have oftere mundhuleundersøgelse, forklarer Agrias hestedyrlæge.

Symptomer på tandproblemer

  • Hesten har nedsat ædelyst
  • Hesten taber sig
  • Hesten tygger hø og spytter det ud igen i ”foderboller”
  • Hesten taber kraftfoder ud af munden
  • Dårlig lugt ud af munden eller næsen
  • Næseflåd
  • Hesten savler meget, når den tygger
  • Sår på slimhinderne i munden og på tungen
  • Rideproblemer – hesten viser modstand under ridning eller er urolig på tøjlen.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 18. oktober. Solen står op klokken 7.35 og går ned klokken 17.54. Dagen er aftaget med 7 timer og 4 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.   Vejret i dag: først på dagen skyet og tørt, men efterhånden også lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10

Læs mere »

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »