POLITI: Natten til fredag er der blevet begået hærværk mod et offentligt toilet på Saltpladsen i Rø. Derudover har gerningsmanden flyttet rundt på affaldscontainere samt deres indhold, skruet flere postkasser løs og flyttet rundt på haveredskaber i omkringliggende haver.
Hærværket blev opdaget tidligt fredag morgen, hvor politiet sendte en patrulje til stedet, dog uden at lokalisere gerningsmanden. Bornholms Politi hører gerne fra borgere, der har hørt eller set noget, på tlf. 114.







