Stor forskel på hvor skolelærerne bliver længst i jobbet

SKOLEN:  Der er store geografiske forskelle i omfanget af personaleudskiftningen i de kommunale folkeskoler. Også stor udskiftning på Bornholm

Skolelærerne skifter hyppigt job på Bornholm. (Arkivfoto: Finn Edvard)

 

En ny CEPOS-analyse viser, at lærerudskiftningen i den danske folkeskole er højere blandt unge lærere end blandt deres ældre kollegaer. Den gennemsnitlige lærerudskiftning ligger på 12,3 procent årligt, men de 20-30-årige lærere forlader jobbet i højere grad end deres ældre kollegaer.

”Derfor er det afgørende, at vi ser nærmere på, hvordan skolerne kan blive bedre til at fastholde de unge lærere,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Desuden viser analysen, at lærerudskiftningen er højest i Region Hovedstaden, mens Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark har en lavere udskiftning. Høje-Taastrup Kommune har landets højeste lærerudskiftning på 21,0 procent, mens Skive har den laveste på 7,2 procent.

Bornholm i den tunge ende
Også på Bornholm er der stor udskiftning blandt lærerne. Bornholm ligger i den højere ende med en udskiftning på 14,5 pct.

“En høj udskiftning blandt lærerne er en bekymrende tendens. Det er ressourcekrævende, når skolerne skal rekruttere nye lærere, og det går ofte ud over stabiliteten i undervisningen og elevernes læring,” siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:

”Derfor vil det være meget relevant for kommunerne med høj lærerudskiftning at forsøge at blive klogere på, om de kan lære noget af de kommuner, der er markant bedre til at fastholde lærerne,” siger Karsten Bo Larsen.

Endelig viser analysen, at friskoler og private skoler (frie grundskoler) er bedre til at fastholde lærerne end folkeskolerne.

”De frie grundskoler adskiller sig fra folkeskolerne med hensyn til organisering, styring, ledelse mv. Derfor vil det være oplagt at undersøge nærmere, om det kan være årsagen til, at de frie grundskoler har en lavere lærerudskiftning end folkeskolerne,” siger Karsten Bo Larsen.

Her er listen:
Skive 7,2%
Hjørring 7,3%
Haderslev 8,9%
Brøndby 9,1%
Vesthimmerlands 9,7%
Randers 9,7%
Jammerbugt 9,8%
Kolding 9,8%
Allerød 9,8%
Kerteminde 9,9%
Viborg 10,0%
Rebild 10,1%
Hørsholm 10,1%
Gladsaxe 10,2%
Aalborg 10,2%
Dragør 10,2%
Frederiksberg 10,4%
Brønderslev 10,5%
Tønder 10,6%
Struer 10,7%
Silkeborg 10,7%
Favrskov 10,8%
Stevns 10,8%
Greve 10,9%
Frederikshavn 10,9%
Sønderborg 11,0%
Køge 11,1%
Holstebro 11,1%
Morsø 11,2%
Odense 11,2%
Mariagerfjord 11,3%
Skanderborg 11,6%
Furesø 11,6%
Billund 11,6%
Vordingborg 11,7%
Lejre 11,7%
Nordfyns 12,0%
Ikast-Brande 12,2%
Guldborgsund 12,2%
Faaborg-Midtfyn 12,2%
Aarhus 12,5%
Herning 12,6%
Aabenraa 12,8%
Nyborg 12,8%
Vejen 12,9%
Fredericia 12,9%
Ishøj 13,0%
Slagelse 13,0%
Lemvig 13,1%
Svendborg 13,2%
Lyngby-Taarbæk 13,2%
Syddjurs 13,2%
Albertslund 13,3%
Halsnæs 13,4%
Fredensborg 13,5%
Middelfart 13,5%
Hillerød 13,5%
Ballerup 13,7%
Odsherred 13,7%
Tårnby 13,8%
København 14,0%
Gentofte 14,0%
Hvidovre 14,1%
Holbæk 14,1%
Vejle 14,1%
Glostrup 14,4%
Rødovre 14,5%
Esbjerg 14,5%
Bornholm 14,5%
Norddjurs 14,6%
Assens 14,7%
Solrød 14,8%
Odder 15,0%
Lolland 15,4%
Thisted 15,4%
Sorø 15,6%
Hedensted 15,7%
Helsingør 15,7%
Næstved 16,0%
Ringkøbing-Skjern 16,0%
Horsens 16,1%
Rudersdal 16,2%
Gribskov 16,2%
Roskilde 16,4%
Varde 16,4%
Vallensbæk 16,6%
Frederikssund 17,1%
Egedal 17,4%
Kalundborg 18,9%
Faxe 19,3%
Herlev 19,5%
Ringsted 20,5%
Høje-Taastrup 21,0%

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »