4,8 mia. EU-kroner til Energiø Bornholm er en god begyndelse

DEBAT: EU’s bevilling på 4,8 mia. kr. til Energiø Bornholm er en god begyndelse til at projektet kan rykke nærmere, skriver Claus Larsen-Jensen, gruppeformand for Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen.

Claus Larsen-Jensen.  (Foto: Torben Ager)

 

Af Claus Larsen-Jensen

Jeg og Socialdemokratiet er utrolig glad for dette. Jeg er fuldt ud klar over, at der stadig mangler en supplerende bevilling fra den danske stat. Derfor afventes regeringens beslutning herom. Men det er vigtigt at sige, at EU jo næppe havde bevilget 4,8 mia. kr., hvis ikke det var et ønske fra den danske regering.

At der ikke var nogle bud på havvindmølleparkerne i Nordsøen, som var forudset skulle give 8 mia. kr. til Energiø Bornholm, understregede at markedet og private virksomheder ikke kunne finansiere den infrastruktur, som er nødvendig for den grønne energiomstilling, og at der skal offentlige kroner til. Det bidrager EU til, og det må forventes at den danske stat også gør.

Jeg har hele tiden offentligt sagt, at Energiøen vil blive til noget, fordi hvis Europa skal gøre sig energipolitisk uafhængig af omverdenen, og varetage egen sikkerhed, så er der ingen vej udenom en massiv satsning på grøn elproduktion, men også i kombination med produktion af grønne brændstoffer baseret på el. Her er Østersøen og Nordsøen de mest optimale områder i Europa for havvindmølleproduktion af el.

Jeg har i medierne stået model til både højre og venstre påstande om drømmerier, når jeg sagde dette. Nu må de toner forstumme, også selvom tidsplanen kan blive længere, og vi endnu ikke er helt på plads med finansiering, men godt begyndt er halvt fuldendt.

For Bornholm er det en vigtig besked, for så må vi kunne forvente i fremtiden at få nogle udviklingsmuligheder, som vi ellers ikke ville få for at løfte erhvervsudviklingen og økonomien og på sigt få bedre økonomi til velfærden. Derfor er de beslutninger et flertal i kommunalbestyrelsen har taget om Plan- og Udviklingsstrategien og Erhvervspark så rigtige – rettidig omhu, og vi skal på Bornholm gøre alt for at kunne få fordelene heraf.

Det har i debatten på Bornholm om Energiøen fejlagtigt været hævdet, at satsningen på Energiøen medførte, at der ikke er fokus på det erhvervsliv, der er her nu. Hele Bornholms Erhvervsliv skal udvikles både på kort og langt sigt, men Energiøen og hvad deraf kan følge indeholder nogle nye perspektiver, som vi skal udnytte.

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »