MORGENHILSEN. Mandag 27. januar – Solen står op kl. 08.01 og går ned kl. 16.26. Dagen er tiltaget med 1 time og 16 minutter Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag.

Vejret:
Skyet med udbredt regn fra sydvest, men i løbet af eftermiddagen mest opholdvejr fra sydvest, dog fortsat stedvis byger. Temp. op til mellem 3 og 6 graders varme, og vinden tiltager til jævn til hård vind omkring sydøst, ved kysterne op til kuling, om eftermiddagen drejende syd og aftagende til let til frisk vind.
Idag er det Chrysostomus dag
Efter biskop Johannes fra Konstantinobel omkring år 400. Han var god til at udlægge teksten ved sine Bibelforelæsninger, og fik derfor tilnavnet Chrysostomus, Gyldenmund. Han var ikke populær ved det byzantinske kejserhof, som fik ham afsat i år 404.
Auschwitz-dag – FN’s Internationale Holocaust Dag
Til minde om de seks millioner jøder, der blev myrdet under Holocaust. Det markeres på årsdagen for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz i 1945. Dagen har været officiel dansk mindedag siden 2003.
Vi siger tillykke til
1941 – Erik Norman Svendsen, Kbh. biskop 1992-2009, kgl. konfessionarius 2008-2018
1944 – Nick Mason, engelsk musiker, trommeslager i Pink Floyd
1963 – Søren Gade, MF, fhv. forsvarsminister .
1972 – Mark Owen, engelsk sanger og sangskriver fra Take That.
Hvad er der sket 27. januar?
1492 – Reconquista: De Katolske monarker Ferdinand 2. af Aragonien og Isabella 1. af Kastilien erobrer Emiratet Granada, hvorefter maurernes sidste emirat på Den Iberiske halvø ophører. Emiratets indbyggere får valget mellem at konvertere til kristendommen eller at forlade området.
1635 – Kardinal Richelieu grundlægger Académie Française. Et væsentligt formål er at sikre det franske sprogs renhed.
1788 – Georgia bliver den fjerde stat i USA.
1808 – Ved Københavns volde indføres forlænget åbningstid af Københavns porte til kl. 24.
1822 – Grækenland erklæres formelt uafhængigt.
1839 – Louis Daguerre, den franske fotopionér, tager de første fotografier nogensinde af månen.
1843 – Richard Wagners “Den Flyvende Hollænder” har premiere i Dresden.
1867 – Det Kongelige Danske Musikkonservatorium grundlægges.
1918 – I Finland indledes borgerkrigen med et kommunistisk kupforsøg.
1926 – Den skotske opfinder John Baird demonstrerer for første gang for offentligheden sin nye opfindelse: Fjernsynet.
1933 – Hoffet meddeler, at kronprins Frederiks lillebror Knud har forlovet sig med sin kusine, prinsesse Caroline Mathilde.
1944 – Den russiske by Leningrad bliver fri efter at have været belejret af tyske styrker siden 1941. 80 dages belejring forbi. I alt vurderes det, at flere end én million sovjetiske civile mistede livet under belejringen af Leningrad.
1945 – Russiske styrker når frem og befrier den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen.
1945 – Én af besættelsens største enkeltsabotager finder sted, da modstandsgruppen BOPA sprænger radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.
1951 – USA’s luftvåben foretager den første af en række atomprøvesprængninger i Nevadas ørken.
1956 – Heartbreak Hotel udsendes på single. Den er den første af en lang række millionsælgere med Elvis Presley.
1960 – Senator John F. Kennedy meddeler, at han opstiller som præsidentkandidat.
1967 – Ronald Reagan tiltræder som guvernør i Californien.
1968 – Verdens første hjertetransplantation udføres.
1973 – USA, Syd- og Nordvietnam samt FNL underskriver i Paris en våbenhvile. Det er afslutningen på USA’s deltagelse i Vietnamkrigen, da USA forpligter sig til at trække sine tropper tilbage.
1978 – SFs avis Minavisen udkommer under sit nye navn: Socialistisk Dagblad.
1987 – Sovjetunionens generalsekretær Mikhail Gorbatjov holder en sensationel, seks timer lang tale på Centralkomiteens plenarmøde. Han udtaler blandt andet, at Sovjet er stivnet i et håbløst forældet og korrupt politisk system og lancerer samtidig udtrykkene glasnost (åbenhed) og perestrojka (reformer).
1991 – 327 af de største Brugser i Danmark går sammen og bliver til SuperBrugsen, meddeler FDB.
1997– Forfatteren Dorrit Willumsen tildeles Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman om Herman Bang.
2001 – Schweizisk politi bruger vandkanoner mod demonstranter ved det årlige møde i World Economic Forum i Davos.
2004 – Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedattraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, findes død i det beskadigede kæmpeakvarium.
2007 – USA’s tidligere præsident Gerald Ford begraves i Washington National Cathedral.
2008 – De danske håndboldherrer vinder guld ved EM. Finalesejren på 24-20 over Kroatien sikrer også holdets deltagelse ved OL i Beijing, VM i 2009 og EM i 2010.










