Ladestanderen i Allinge er en af landets mest populære

TRANSPORT: Ladestanderen ved SuperBrugsen i Alinge er blandt de mest benyttede OK-ladestandere i hele landet

Ladestanderen i Allinge – populær

Det er populært at kombinere indkøb med opladning ved SuperBrugsen i Allinge. I 2024 har energiselskabet OK’s hurtiglader på adressen markeret sig som en af de mest benyttede af de snart 500 ladestandere ved landets Coop-butikker.

”Vi er selvfølgelig glade for at kunne tilbyde den service. Vi oplever, at den bliver brugt meget, og folk er rigtig glade for den. Mange kombinerer indkøb og opladning, og det gælder både lokale og turister. Vi har mange turister i sommerhalvåret, så her har den især haft rigtig travlt,” siger uddeler Alexander Rud Andersen.

Del af en større aftale

De nye elbiler stiller krav til ladeinfrastrukturen, og for at styrke dén, samarbejder OK og Coop om at opføre 500 ladestandere ved Coop’s butikker over hele landet. Initiativet blev igangsat i 2021, og de sidste ladestandere er på plads i begyndelsen af 2025.

”Det er en ambitiøs investering, og vi er glade for, at vi snart er i mål. Det skal være nemt at være elbilist i Danmark, og de mange ladestandere ved Coop’s butikker bidrager til, at der er lettilgængelige lademuligheder for elbilsejere over hele landet,” siger Jesper Slot, der er salgschef i OK.

SuperBrugsen i Allinge har haft ladestander siden midten af 2023.

Du vil måske også synes om

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »