Stor lokal opbakning til fremtidssikringen af Rønne Havn

FREMTID:  Fremtidssikringen af havneudvidelsen af Rønne Havn har stor opbakning på Bornholm. Det viser en undersøgelse af den lokale holdning til havneudvidelsen.

Over to tredjedele af alle bornholmere er enige i, at det er vigtigt at fremtidssikre Rønne Havn som en central del af Bornholms infrastruktur. (Foto: Rene Kure/Rønne Havn A/S)

 

Rønne Havn har netop afsluttet tredje etape af havnens fremtidssikring, som er afgørende for at sikre Bornholms forsyningssikkerhed. En undersøgelse viser, at der er bred lokal opbakning blandt bornholmerne til udvidelsen og sikringen af havnen. Over to tredjedele af alle bornholmere er enige i, at en udvidelse af havnen gavner hele øen, og at det er vigtigt at fremtidssikre denne centrale del af Bornholms infrastruktur.

Glæder sig
Havnens administrerende direktør, Lars Nordahl, glæder sig over den positive opbakning til projektet.

”Det er vigtigt for Bornholm, at vi får fremtidssikret Rønne Havn, så vi kan sikre både forsyningssikkerheden og klimasikringen af øens centrale erhvervshavn. Derfor er det positivt at se, at bornholmerne på tværs af hele øen betragter havnens udbygning som nødvendig og gavnlig for Bornholm,” siger Lars Nordahl.

Uddyning af indre del
Selvom Rønne Havn netop har afsluttet tredje etape af havnens fremtidssikring, er arbejdet med fjerde etape i fuld gang. Begge etaper af fremtidssikringen indebærer en omfattende klima- og sikkerhedsopgradering af øens centrale erhvervshavn, herunder en forlængelse af den ydre mole og forbedringer af besejlingen med et større svajebassin.

Derudover omfatter projektet en ny multifunktionskaj samt en gennemgående uddybning af havnens indre del. Fremtidssikringen af Rønne Havn bidrager samlet set til at sikre Bornholms forsyningssikkerhed og styrker havnens position som øens centrale erhvervshavn.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »