114 familier har søgt julehjælp hos Blå Kors

JUL: Ansøgninger om julehjælp hos Blå Kors slår  – igen i år – alle rekorder: 114 familier har søgt på Bornholm, mens  over 18.600 familier har søgt på landsplan

For at kunne hjælpe de rekordmange ansøgere, har Blå Kors brug for mere støtte til julehjælpen. Foto: Emsel Ilijazi.

Ansøgninger om julehjælp er tikket ind dag for dag, siden Blå Kors Danmark åbnede for, at økonomisk trængte børnefamilier kunne søge om julehjælp.

Allerede inden ansøgningsfristen overgår antallet af ansøgninger alle tidligere rekorder, hvor mere end 18.600 familier på landsplan indsendt en ansøgning.

114 har søgt
På Bornholm har 114 familier indtil videre søgt om julehjælp hos Blå Kors. De rekordmange ansøgninger vidner om det økonomiske pres, som mange familier oplever, lyder det fra Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark:

Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst med børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.

I 2023 modtog Blå Kors 18.426 ansøgninger om julehjælp, hvilket var en stigning på 52 procent i forhold til året forinden. At julehjælpen igen slår rekord, betyder også endnu større behov for støtte til julehjælpen.

Brug for opbakning
“Vi har brug for al den opbakning, vi kan få, for at kunne hjælpe så mange som muligt. 18.500 familier er desværre langt flere, end vi har mulighed for at hjælpe. Derfor håber vi, at der sidder nogen derude, der vil støtte vores julehjælp. Alle bidrag tæller og er med til at gøre en forskel,” siger Morten Skov Mogensen.

Blå Kors Danmarks julehjælp er støttet af blandt andet statens julehjælpspulje, virksomheder, fonde og privatpersoner.

Den 21. november kl. 12 er sidste frist for at søge om julehjælp gennem Blå Kors Danmark.

Du vil måske også synes om

Litterær smugkro på Søllings Bodega i Svaneke

LITTERATUR: Torsdag 8. oktober åbner Søllings Bodega i Svaneke dørene til en litterær smugkro, hvor censur, forbud og fortielse ikke længere gælder.   I stearinlysets flimrende skær læser Bornholms Folkebibliotekers litteraturformidlere Dorthe Møller Paulsen, Mathias Valdemar Løffgren og Marie Wildt op fra værker, der blev bandlyst, gemt væk – og

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 29. september. Solen står op kl. 06.58 og går ned kl. 18.42. Dagen er aftaget med fem timer og 40 minutter. (UV Maks 2.4) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol, der dog i perioder kan virke

Læs mere »

Nu rammes bornholmerne af et prissmæk på strøm

ENERGI: Torsdag 1. oktober træder Trefor El-net Østs vintertariffer i kraft. Det betyder, at bornholmerne skal betale mere end dobbelt så meget for at få transporteret strømmen frem til stikkontakten mellem kl. 17 og 21.   Inden længe bliver det markant dyrere for bornholmerne at få leveret strøm i aftentimerne.

Læs mere »