
POLITI: Fredag eftermiddag skete et solo-trafikuheld på Langedebyvejen i Bodilsker, hvor en 47-årig kvinde fra Østermarie havde fået et ildebefindende under kørslen og derefter var kørt i grøften. Kvinden blev kørt med ambulance til behandling på Akutmodtagelsen.
Natten til lørdag skete yderligere et færdselsuheld på Borgmester Nielsens Vej i Rønne. Føreren af en personbil, en 22-årig kvinde fra Østbornholm, havde foretaget en hård opremsning, fordi der var sprunget en hare ud foran bilen, hvilket førte til kollision med den bagvedkørende bil, ført af en 21-årig mand fra Rønne. Ingen personer kom til skade ved uheldet.
Og søndag aften skete et tredje færdselsuheld på Borgmester Nielsens Vej i Rønne. Her havde en 18-mand fra Rønne påkørt en parkeret bil på vejen. Den 18-årige blev sigtet for at have udvist manglende agtpågivenhed. Ingen kom til skade ved uheldet. Vejen var kortvarigt afspærret i forbindelse med oprydning efter uheldet.








