DEBAT: Privatisering af BAT er helt misforstået

Af Niclas Fick, KB-medlem for Enhedslisten

Busserne på Bornholm skal ikke privatiseres, for Enhedslisten er det vigtigt, at det er BAT, der varetager den offentlige, kollektive transport, skriver Niclas Fick, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten. (Foto: Finn Edvard)

 

Det er nemt i øjeblikket at stille sig op i koret af partier, der kritiserer problemerne i BAT, og præsenterer en privatisering af buskørslen, som løsningen på alle ulyksalighederne. Udmeldinger som disse bygger imidlertid på en manglende forståelse af, hvordan buskørslen i dag er organiseret. I sin uvidenheden ender bandbulen som en kritik af chauffører og teknisk personel.

BAT er pt. organiseret i et driftsselskab og et trafikselskab, hvor det er det første, der står for afviklingen af kørslen, vedligeholds- og værkstedsarbejde. Det er den, der kan udliciteres, hvis et flertal vil. Det er imidlertid ikke der, chaufførernes kritik retter sig hen. Det er i trafikselskabet. Det er her, aftaler med chaufførernes fagforening indgås, her køreplanerne lægges, her der hyres og fyres.

Så når DF og Venstre vil løse problemerne ved en privatisering af driftsselskab og lægge en større del ud til private vognmænd, peger de mere eller mindre bevidst fingre af chaufførerne og deres kollegaer i driftsselskabet. Man fristes næsten til at undskylde højrefløjens vildfarelse over for jer, gode folk i driftsselskabet, for den uberettigede kritik. I løser hver dag en meget vigtig opgave på øen og udviser – også i denne særdeles turistede sæson stor forståelse. Tak for det!

For Enhedslisten er det vigtigt, at det er BAT, der varetager den offentlige, kollektive transport. I BAT er der i form af et nyt forslag til køreplan arbejdet med både at forbedre økonomi og service for brugerne. Igangsættelsen af den nye køreplan er nu udsat, fordi en række præmisser ikke lader til at holde. Det er ikke jordens undergang, men det bør prioriteres, at BAT har de rette vilkår og den tilstrækkelige økonomi til at løse opgaven og være en god arbejdsplads for alle ansatte.

Enhedslisten vil ikke medvirke til, at private skal stå for den kollektive transport på Bornholm. Det bliver servicen hverken bedre, billigere eller mere driftsikker af.

 

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »