Stigende boligpriser på Bornholm får flere til at tjekke værdien af deres mursten

BOLIG: Boligpriserne på Bornholm er steget 11,6 procent fra januar til september i år, og det har skabt en øget interesse for at få vurderet boligen. Det oplever man tydeligt hos Nybolig i Rønne, som er klar med intelligent boligprisberegner.

Boligpriserne er stedet på Bornholm – også her i Allinge

 

Overgangen til det nye boligskattesystem ved årsskiftet ser ikke ud til at have lagt en dæmper på handelsaktiviteten på boligmarkedet på Bornholm. Med en stigning i kvadratmeterprisen i løbet af 2024 på 11,6 procent er prisen per kvadratmeter nu oppe på 11.256 kroner for villaer og rækkehuse på Bornholm. Mange af de bornholmske boligejere har derfor udvist en større interesse for at finde ud af, hvad deres bolig er værd.

“De senere års markante prisudvikling på Bornholm har skabt en stor interesse blandt øens beboere efter at vide, hvad deres bolig er værd. Det er selvfølgelig først og fremmest interessant, hvis man overvejer at sælge. Men det er det sådan set også, selvom man planlægger at blive boende mange år fremover. Her kan en værdistigning måske give anledning til at omlægge lån. Eller måske vil en øget friværdi gøre det muligt at købe sommerhus eller renovere,” siger Kim Moore-Kofod, der er indehaver af Nybolig i Rønne.

For at imødekomme den store interesse blandt boligejerne for at få beregnet værdien af deres bolig, lancerer Nybolig nu en såkaldt boligprisberegner. På baggrund af et væld af datakilder og ved hjælp af blandt andet machine learning, har beregneren mulighed for at tilnærme sig et meget præcist estimat for, hvor meget boligejerne kan forvente at få for deres bolig.

Forventes at stige yderligere
I løbet af de seneste ti år er huspriserne i hele landet fordoblet, og i løbet af de seneste fem år, målt fra september 2019 til september 2024, har stigningen været på 19,2 procent.

Ifølge Nationalbankens seneste prognose vil boligpriserne i Danmark stige med i gennemsnit ti procent fra 2024 til udgangen af 2026, svarende til en årlig stigning på lidt over tre procent. For et gennemsnitligt hus på 140 kvm, som i dag koster knap 2,3 mio. kroner, vil det betyde en værdistigning på 229.000 kroner frem til 2026.

Det står i skarp kontrast til det dyk, som boligmarkedet tog i 2022, hvor stigende renter og høj inflation var medvirkende til at boligpriserne i gennemsnit faldt med 6,5 procent.

 

Du vil måske også synes om

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Åbent Landbrug på Østre Ellesgård

LANDBRUG: For 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op. På Bornholm byder Anders og Lone Pedersen på Østre Ellesgård ved Aakirkeby indenfor.   Find røjserne frem, tag store og små i hånden, og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Bornholms Landbrug & Fødevarer inviterer til “Åbent

Læs mere »