Guitar Kings? Ja – også dét…

Rikke Thomsen med band i Rønne. (Fotos: Torben Severinsen / Musikhuzet)

 

Af Torben Severinsen

Da  sanger og guitarist Rikke Thomsen indtog scenen i Musikhuzet i Rønne i aftes, var det med en intensitet, som sjældent opleves i dagens danske musikscene.

Rikke Thomsen leverede endnu en flot aften, hvor hun på ægte, sønderjysk manér bragte både melankoli og varme, som fik publikum til at lytte – og føle – helt ude på kanten af sæderne.

Med udgangspunkt i fortællingerne fra hendes gennembrudsalbum, ”Opland”, blev publikum inviteret ind i Rikkes univers, der med det samme skaber en intim og nærværende atmosfære.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Super-stemning i Musikhuzet

 

Her er der ingen poleret facade, kun den rene, rå ægthed, som altid har kendetegnet Rikkes musik. Klassikerne som ”Vausen”, ”Ballebrovej nr. 2”, og ”Hunge Hjerte” skabte en intens stemning i salen, og den sønderjyske dialekt bød os alle velkommen til en musikalsk verden, hvor fortid og nutid mødes med et glimt i øjet.

Stormet ind på hitlisterne
Men aftenen handlede ikke kun om nostalgi og minder. Med sit nye album ”Makværk” går Rikke Thomsen nye og mere kompromisløse veje. Sangene fra det seneste album, som har stormet ind på hitlisterne og sågar overhalet selveste Rolling Stones, udfoldede sig på scenen i Rønne med en vildskab og intensitet, som kun kan beskrives som elektrisk. Her går Rikke og hendes band til stålet med en kompromisløs energi, og det er tydeligt, at hun på “Makværk” er på en mission. En mission om at ruske op i sit publikum og brænde gennem både musikalsk og emotionelt.

Samler folk
Rikke Thomsen har med sit nye album og sin ukuelige autenticitet formået at samle folk fra hele Danmark – på tværs af generationer og landsdele. Som anmelder er det umuligt ikke at blive grebet af hendes mod, hendes fortællinger og hendes stærke sønderjyske stemme, som har vist sig at kunne slå dybe rødder i alle, der giver sig hen til musikken.

Aftenen i Musikhuzet var endnu et bevis på, at Rikke Thomsen ikke bare er en dygtig musiker, men også en enestående historiefortæller, som evner at fange de dybeste følelser hos sit publikum. Den sønderjyske sangfugl fra Blans har igen vist, at hun er en kunstner i særklasse – og Rønne fik denne aften et lille stykke af hendes sjæl, pakket ind i både vemod og vildskab.

Du vil måske også synes om

Fire timer, der kan gøre en forskel, når det virkelig gælder

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »