Bornholm topper listen over anmeldte stormskader

STORM: Bornholm er den kommune i Region Hovedstaden, hvor der blev anmeldt flest stormskader til forsikringsselskaberne i 2023.

Bornholm er den kommune i Region Hovedstaden, hvor der blev anmeldt flest stormskader til forsikringsselskaberne i 2023.

 

Bornholm er den kommune i Region Hovedstaden, hvor der blev anmeldt flest stormskader til forsikringsselskaberne i 2023.I hvert fald, når man måler det i antal skader pr 1000 indbyggere. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsselskaberne.

På Bornholm blev der i alt anmeldt 17 stormskader pr 1000 indbyggere – og det er næsten tre gange så mange skader, som der blev anmeldt i regionen som helhed – nemlig 6 skader pr 1000 indbyggere.

“Bornholm ligger jo midt i Østersøen, og selvom det er Danmarks solskins-ø, er bornholmerne nok ikke uvant med storm og blæst. Men nu har de det også sort på hvidt, at de forholdsmæssigt fleste stormskader i Region Hovedstaden i 2023 blev anmeldt på Bornholm,” siger forsikringsekspert Anne Garde Slothuus, Forsikringsoplysningen.

København ligger lunt
Umiddelbart efter Bornholm ligger kystkommunerne Dragør og Gentofte med henholdsvis 15 og 14 anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, mens København og Albertslund ligger lunt i bunden med hver tre anmeldte skader pr 1000 indbyggere.

“Danskerne ser ind i en fremtid med vildere vejr. Det gælder også stormene, der bliver kraftigere. Nu er vi på vej ind i efterårssæsonen, der traditionelt giver både storm og regn, så det gælder om at forberede sig,” siger Anne Garde Slothuus

Gode råd
Region Hovedstaden ligger med seks anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, eller i alt 11.400 skader, i bunden af regionernes top fem over anmeldte stormskader. Nordjylland tager den kedelige førsteplads med 12 anmeldte skader pr 1000 indbyggere.

Og her på kanten af efteråret kommer Forsikringsoplysningen nu med gode råd til, hvordan man som boligejer skal sikre sig mod stormen.

Husk at forebygge
“Som udgangspunkt dækker dit forsikringsselskab, hvis uheldet er ude – men det allerbedste er jo, hvis skaden slet ikke sker. Derfor anbefaler vi at forebygge i god tid, inden stormene rammer her til efteråret,” siger Anne Garde Slothuus.

I alt blev der anmeldt 53.399 stormskader i 2023.

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »