Bornholm hylder frivillige i uniform

FRIVILIG I UNIFORM: Onsdag 25. september holder Danmark for anden gang “Uniform På Jobbet Dag.”

Også på Bornholm er der mange frivillige i uniform. Her er der Hjemmeværnet ved besøget af kongen af dronningen i august. (Foto: Finn Edvard)

Formålet med “Uniform På Jobbet Dag” er at hylde alle reservisterne og de frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten.

Uniform på jobbet-dagen skal også gøre det tydeligt, hvor mange der yder en ekstra indsats for, at vi alle kan have et godt og trygt samfund i Danmark.

Reservisterne og de frivillige er helt almindelige mennesker. Det er håndværkere, kontormedarbejdere, skolelærere, akademikere og folk fra ledelseslagene, som trækker i uniform, når der er brug for dem.

En usikker verden
I disse år oplever vi cyberangreb, fremmede staters angreb på kritisk infrastruktur, pandemier, ekstremt vejr, forsyningsmæssige udfordringer og en meget usikker verden med krig i Europa. Derfor er der mere brug for disse frivillige og reservister end nogensinde før.

Idéen til Uniform på jobbet-dagen kommer fra vores nabolande. Det startede i Storbritannien, hvor reservister på en bestemt dag tager deres uniform på og går på deres civile arbejde med den.

Senere har idéen spredt sig til Sverige og Norge, hvor man siden 2019 og 2020 har haft en fast Uniform på jobbet dag. Fra 2023, indførte vi nu også en årlig dansk Uniform på jobbet dag.

Jobbet bestemmer
I Danmark har man valgt, at den danske Uniform på jobbet-dag skal ligge den sidste onsdag i september hvert år. På denne dag opfordres alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til at tage deres uniform på, når de tager på job. Det er dog helt frivilligt, om man vil gøre det. Og det skal aftales med ens arbejdsplads eller studiested. For det er dem der bestemmer, om man må bære uniformen eller ej.

“På Bornholm vil flere medarbejdere derfor trække i uniformen for at vise deres tilhørsfold som frivillig eller reservist. Direktøren for Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg vil på dagen besøge udvalgte virksomheder. El & VVS Center, Gudhjem Bus, Beredskabsstyrelsen & Ekkodalshuset, vil således modtage besøg med en tak for opbakningen og en snak om fremtiden,” oplyser Michael Stuhr, der er  regionsambassadør for InterForce Bornholm

Du vil måske også synes om

Flot anerkendelse til nye boliger

BYGGERI: Boligprojektet Æbleløkkerne i Rønne har opnået DGNB Platin-præcertificering. Dermed bliver Æbleløkkerne det første DGNB Platin-præcertificerede boligbyggeri på Bornholm og samtidig blandt de første boligbyggerier i Danmark, der opnår denne præcertificering. Præcertificeringen af boligerne i Æbleløkkerne er resultatet af et målrettet arbejde med at tænke energi, materialer, indeklima, kvalitet og

Læs mere »

Mod dumhed…

En god ven rejste med sin udkårne til Paris i går. Til alt held er den skønne, skønne by så stor, at der forhåbentligt er plads til, at han og fruen kan få et par gode dage. For lige nu er byernes by (jeg synes jo, at det er Nexø,

Læs mere »

Når de gamle myter blander sig i vores tid

LITTERATUR: Hvad kan fortællinger om Ragnarok, skæbne og gamle guder sige os i dag? Bornholms Folkebiblioteker inviterer til forfattersamtale med Anne-Marie Vedsø Olesen om den anmelderroste serie “Vølvens Vej” og det afsluttende bind “Flammesværdet.”   Nordisk mytologi oplever i disse år en stærk fascination. De gamle fortællinger om guder, mennesker,

Læs mere »