Ocean Prawns køber sig ind i Nexø Revision

ERHVERV:  Rejekoncernen Ocean Prawns har købt sig ind i revisionskontoret Nexø Revision, som koncernen gennem mange år har haft et tæt samarbejde med. Nexø Revision står for udarbejdelse af koncernens regnskab, og det nye partnerskab cementerer nu dette samarbejde med ambitioner om yderligere udvikling.

Katja Møller Petersen_ Daniel Barslund

Beslutningen om det tættere partnerskab bunder i et ønske fra Ocean Prawns om at knytte Nexø Revision tættere til koncernen.

”Som en relativ stor og kompleks koncern oplever vi et stigende behov for sparring og rådgivning fra ekstern side, når det gælder krav fra myndigheder og omverden, især indenfor ESG (miljø, social ansvarlighed og god ledelse), GDPR (databeskyttelsessforordningen) og anden governance”, fortæller Daniel Barslund, adm. direktør i Ocean Prawns, og tilføjer. ”Derfor ser vi en stor værdi i at få knyttet den ekspertise og de dygtige medarbejdere hos Nexø Revision tættere på os for at navigere endnu mere effektivt i dette komplekse landskab.”

Mere rådgivning fra Nexø Revision
For Nexø Revision betyder det nye partnerskab, at der åbner sig nye muligheder for rådgivende opgaver, hvilket styrker deres position som et dynamisk og fremsynet revisionskontor. Statsautoriseret revisor og indehaver Katja Møller Petersen ser meget frem til det tættere samarbejde. ”Det nye setup sikrer nogle nye spændende opgaver og giver revisionskontoret mulighed for at bruge sin viden og ressourcer på en ny måde. Det er til stor motivation for mig selv og mine medarbejdere, som udover at varetage de klassiske revisions- og regnskabsopgaver, får mulighed for at udvikle sig inden for nye områder. Nexø Revision kan allerede nu tilbyde rådgivning inden for bæredygtighed, idet jeg er certificeret bæredygtighedsrevisor”, fortæller Katja Møller Petersen.

Ingen ændringer 
Katja Møller Petersen forsikrer desuden om, at det tættere partnerskab med Ocean Prawns ikke vil medføre ændringer hos eksisterende kunder. Tværtimod vil Nexø Revision i meget nær fremtid opruste med flere dygtige medarbejdere til at varetage den bredere pallette af opgaver, som også vil komme deres nuværende og fremtidige kunder til gavn.

 

Du vil måske også synes om

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »