
KULTURUGE: Bornholms Folkebiblioteker åbner deltagelsen i Kulturugen søndag 15. september på Rønnedagen med højtlæsning for børn, unge og voksne.
Bornholms Folkebiblioteker deltager aktivt i Kulturugen og åbner sin deltagelse søndag 15. september med højtlæsning. Formiddagen er for børn og eftermiddagen er for unge og voksne.
“I løbet af ugen læser vi højt af gode historier, Young Adult og uddrag af klassiske tekster på Rønne Bibliotek.,” fortæller bibliotekar Marie Wildt.
Man kan se de præcise tidspunkter i Kulturugens program eller på bibliotekets hjemmeside. Sidste dag med oplæsning er lørdag 21. september.
“Vi ønsker med højtlæsningen at sætte fokus på de oplevelser og det nærvær, der er gemt i fællesskabet omkring læsning, og det er gratis at deltage med Kulturugearmbånd,” slutter Marie Wildt.









