Vinderne af Sol over Gudhjem Produktprisen 2024 er fundet

MAD: For 11. år i træk blev dansk madiværksætteri sat i højsæde, da vinderne af Produktprisen 2024 blev kåret i samarbejde mellem Sol over Gudhjem, SuperBrugsen og Kvickly.

Mamas Daal – vinderne af Mad-kategorien med Mamas Saib Chutney

Knap 100 håbefulde og dedikerede madentusiaster har indsendt deres produkter, hvoraf 12 finalister gik videre til finalen. Finalen fandt sted forleden hos Folkets Madhus på Amager, hvor de mest velsmagende, innovative og kvalitetsbevidste produkter inden for kategorierne mad, drikke, konfekture og innovation blev kåret og hyldet.

Vinderne blev kåret af årets dommerpanel bestående af: gastrofysiker i Kost Studio, Louise Beck Brønnum, chef for egne varemærker i Coop, Michael Rahbek og kokkene Mikkel Maarbjerg, Restaurant VIE, Mads Battefeld, Sushi Anaba og Magnus Laier Sonne, Smage-Compagniet.

Vindere af produktprisen
I kategorien “mad” vandt producenten Mamas Daal, Hvidovre, med Mamas Saib Chutney. I kategorien “drikke” løb Mikkeller med prisen med deres Rasperry Rush alkoholfrie øl. I kategorien “konfekture” vandt Frossenpind fra Højbjerg med deres is Blodappelsin Bo. Årets innovationspris gik til True Gum, Glostrup, der vandt med deres True Dates Sweet Peach dadler.

Vinder af publikumsprisen
Forbrugerne er også blevet hørt, og har igen i år stemt og kåret vinderen af publikumsprisen. Mere end 3.500 stemmer er afgivet online og med over 500 stemmer vandt Højsgaard Mikrovineri, Nykøbing Sjælland med deres Hybenvin, og løber dermed med publikumsprisen.

Inspirerende oplevelse
En af dommerne, Michael Rahbek siger:

“Det har været en virkelig stor og inspirerende oplevelse at være en del af dette års dommerpanel, hvor vi har smagt mange produkter, der bevidner om en stor lyst til at udvikle nye og spændende produkter i Danmark – det glæder et fødevarehjerte som mit.” Han fortsætter:

“Jeg ser det som en del af vores ansvar at tilsikre at den danske madkultur fortsat udvikler sig, samt ikke mindst hvordan vi i Coop Danmark kan give indspark og hjælpe producenterne med deres produkter i den videre udvikling – forhåbentlig bliver mange af disse til en god smagsoplevelse for danskerne.”

Samarbejde med Coop
Vinderne får nu mulighed for en sparringssession med både relevante fagfolk fra Coop og med et panel af eksperter indenfor fødevareudvikling udpeget af Sol over Gudhjem. Rådgivningen vil blive tilpasset den enkelte virksomheds behov og ønsker, og vil finde sted i oktober hos Coop i Albertslund.

Produktprisen er skabt for at støtte og fremme lokale producenter, der bringer gode innovative produkter til forbrugerne.

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »