Gomârn Borrinjholm

Lørdag 24. august solen står op kl. 05:52 og går ned kl.20:11
Dagen er aftaget med 3 timer og 5 minut

Et glimt af smukke borgergade i Rønne(foto:Torben Ager)

Lørdag får vi tørt vejr med en del sol, men først på dagen en overgang mere skyet.
Temperaturen bliver mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vestlig vind, der drejer mod syd, senere sydøst og i eftermiddag tiltager til let til frisk vind.
I aften sol og tørt vejr, i nat først klart vejr, senere mere skyet og søndag morgen kommer der regn og byger vestfra.
Temperaturen falder til omkring 20 grader.
Let til frisk vind fra sydøst og syd, ved kysterne lokalt op til hård vind, der i løbet af natten drejer mod sydvestog vest.

Luftfugtighed: 69%
Uv index: 4.7
(kilde:DMI)

Badevandstemperatur i følge DMI:
Sandvig strand = 20 grader
Balka = 20 grader

I dag er det Bartholomæus dag
Efter en af Jesu disciple. Han bragte kristendommen til Indien, hvor han endte sit liv ved at blive flået levende.

Ukraine har nationaldag
Og fejrer løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991.

Vi siger tillykke
1949 – Niels Brunse, dansk forfatter og oversætter.
1957 – Stephen Fry, engelsk komiker og skuespiller.
1960 – Kim Christofte, dansk fodboldspiller.
1977 – John Green, amerikansk forfatter og videoblogger.
1981 – Chad Michael Murray, amerikansk model og skuespiller.
1982 – Kim Källström, svensk fodboldspiller.
1987 – Dennis Holmberg, dansk professionel fodboldspiller
1988 – Rupert Grint, britisk skuespiller.

Hvad er der sket på datoen 24. august
79 – Et af historiens voldsomste udbrud fra vulkanen Vesuv begynder, og betyder at byerne Pompeji, Herculaneum og Stabiae bliver begravet i aske.
1572 – Under massakren på Bartholomæusnatten bliver ca. 20.000 franske Calvinister på ordre af kong Karl den 9. henrettet.
1612 – Johanne Thomes dømmes i Køge til døden på bålet for trolddom. Dette blev starten på hekseprocessen ‘Køge Huskors’.
1943 – Forum på Frederiksberg sprænges i luften i en sabotageaktion gennemført af modstandsgruppen Holger Danske.
1943 – De voldsomme uroligheder i Odense, der er startet 17. august, slutter, da arbejdet i byen bliver genoptaget. Den tyske kommandant i Odense har måttet give betydelige indrømmelser, men for sent, da urolighederne har spredt sig til en række andre byer.
1949 – NATO-pagten træder i kraft.
1954 – USA’s præsident Dwight D. Eisenhower forbyder kommunistpartiet i USA.
1963 – Den vesttyske Bundesliga har premiere med 16 deltagende klubber.
1969 – Leif Mortensen vinder VM i landevejscykling i Tjekkoslovakiet.
1978 – Susanne Nielsson vinder bronze i 200 meter brystsvømning ved VM i svømning i Berlin.
1981 – Mark David Chapman idømmes livsvarig fængselstraf med mulighed for løsladelse efter tyve år for mordet på John Lennon.
1988 – Hanne Bech Hansen bliver udnævnt til chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) – og dermed verdens (formodentlig) første kvindelige spionchef.
1989 – I Polen vælges fagforeningen Solidarność kandidat, Tadeusz Mazowiecki, til premierminister af Sejmen (parlamentet) og bliver dermed den første ikke-kommunistiske regeringsleder i et østeuropæisk land.
1989 – Voyager 2 passerer Neptun.
1991 – Præsident Mikhail Gorbatjov går af som generalsekretær og leder for Sovjetunionens kommunistiske parti og anbefaler at partiet opløses.
1991 – Ukraine erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen.
1992 – Efter 40 års afbrydelse beslutter Kina og Sydkorea at genoptage de diplomatiske forbindelser.
1992 – En af de værste orkaner i USA i det 20. århundrede, “Andrew”, dræber omkring 40 og gør 300.000 hjemløse i Florida. Skaderne fra “Andrew” løber op i 30 milliarder dollar.
1995 – Microsoft udgiver Windows 95.
1995 – Ved EM i svømning i Wien, Østrig, vinder Mette Jacobsen guld i 100 meter rygcrawl – en helt ny disciplin for hende.
1997 – Den kenyanskfødte danske løber Wilson Kipketer sætter ny verdensrekord i 800-meter-løb, da han løber i 1.41,13 minutter og slår dermed sin egen kun 11 dage gamle rekord. Rekorden er stadig gældende 10 år senere.
2004 – To tjetjenske selvmordsterrorister bringer deres bomber til sprængning i to russiske indenrigsfly. Alle 89 ombordværende blev dræbt.
2006 – Den Internationale Astronomiske Union omdefinerer “planet”-begrebet, hvilket medfører, at Pluto ikke længere er en planet.
2011 – Det bekræftes fra Det Kongelige Danske Hof, at Prinsesse Marie er gravid. Fødselen forventes at foregå i januar.
2016 – Et kraftigt jordskælv i Italien 140 km sydvest for Rom er skyld i knap 300 dødsfald og endnu flere sårede.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 26. oktober. Solen står op klokken 06.51 og går ned klokken 16.36. Dagen er aftaget med syv timer og 39 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Nogen sol, men i perioder mere skyet med byger. Temp. mellem 10 og 12 grader, og

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 25. oktober. Solen står op klokken06.49 og går ned klokken 16.38. Dagen er aftaget med 7 timer og 35 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag. Vejret i dag: Først skyet med udbredt regn vestfra, men om eftermiddagen klarer det op med vekslende skydække og spredt byger, der

Læs mere »