I min barndom slæbte (undskyld udtrykket) min mor mig med på mange besøg på plejehjemmet. I dag er jeg faktisk taknemlig for hendes ivrige forsøg på at involvere mig i andre menneskers liv i deres sidste leveår, men det var dengang måske ikke rigtig ”min kop te”, som man siger. Jeg var måske 13–14 år og kedede mig desværre de fleste gange, når jeg kom med på plejehjemsbesøg. Jeg havde jo ingen funktion udover at smile og høfligt lytte til den samtale, mor og de gamle havde med hinanden.
Jeg husker dog noget, som jeg virkelig føler trang til at nævne og fundere over.
Vi var på besøg hos en gammel kvinde, som vi vist nok kendte ret godt. Nysgerrig som jeg er, så jeg mig omkring og bemærkede en ophængt seddel, hvor der stod, hvordan fru Hansen skulle plejes og passes.
En seddel, hvor der stod, hvilken medicin der skulle gives på hvilke tidspunkter, og hvad den enkelte medarbejder skulle være opmærksom på med hensyn til f.eks., sår behandling og andet, og så stod der:
”og så skal der hver dag læses et stykke fra andagtskalenderen”.
Den nævnte andagtskalender, som også hang i mine forældres hjem, indeholdt et kort stykke til hver dag. To vers fra en af Bibelens bøger blev nævnt og kommenteret af forskellige præster og andet godtfolk. (For øvrigt sælges denne kalender stadig i dag til glæde og åndeligt liv for den, der læser)
Andagtskalenderen lå tæt på denne arbejdsseddel, og der var ingen tvivl om, at også denne opgave skulle løses fuldstændig på linje med de forskellige nødvendige piller, som var ordineret, og som heller aldrig skulle glemmes.
Se, det var åndelig omsorg og pleje på et plejehjem i Fjerritslev i min barndom.
Jeg har tænkt på det mange gange siden. (Måske skal jeg forlange at få noget lignende skrevet på min medicinliste, når eller hvis jeg kommer på plejehjem).
På Google har jeg fundet en definition på åndelig omsorg:
”Åndelig omsorg er en del af den grundlæggende pleje for alle patienter uanset diagnose, alder eller religiøse baggrund.” (citatet er fra Diakonhøjskolens indbydelse til et kursus om Åndelig omsorg i praksis).
Gamle Fru Hansen fik ”en grundlæggende pleje” med læsning af nogle ord fra Bibelen hver dag. Det var åndelig mad for hende og en omgang åndelig omsorg.
I dag er man, tror jeg, i Sundhedsvæsenet og i plejesektorens forskellige afdelinger alt for lidt fokuseret på den åndelige omsorg, som beboere og patienter kunne have vældig meget brug for, når de er for svage til selv at tage til sig. Måske har de endda været vant til hele livet at læse et ord i Bibelen hver dag, så dur det jo heller ikke, at den daglige praksis slutter, når man ikke kan mere selv.
Jeg kunne ønske mig, at man måske var mere opmærksom på de åndelige behov, som er til stede hos os mennesker, hvad enten vi er beboere på et plejehjem, eller vi stadig er i fuld vigør i et travlt hverdagsliv.
En sygeplejerske udtaler: ”Det er, som om den åndelige omsorg er blevet nedtonet i vores fag. Det er på tide, vi tager det tilbage og bruger den nødvendige tid på dette område.”
I folderen til det påtænkte kursus står der:
”Åndelig omsorg er at blive set i sin lidelse for at kunne mestre det at være truet på eksistensen. Forskning viser også, at åndelig omsorg kan lindre både fysiske og psykiske smerter og føre til, at den enkelte bliver bedre til at klare sin situation.”
Jeg blev i grunden inspireret til denne klumme i mødet med en frivillig i vågetjenesten i Røde Kors (frivillige, der sidder hos døende) og med tidligere møder med sygeplejersker, som alle har givet udtryk for, hvor svært de fandt det ikke at måtte tale med dem, de plejede og vågede over, om noget åndeligt, selvom det i nogle tilfælde ville være meget naturligt. Ikke at de ønskede at presse noget ned over et menneske, som vedkommende ikke ønskede, men det var svært at lade være, når man så et naturligt behov.
Den uskrevne regel er nok, at ”sygeplejersker ikke uopfordret må tilbyde bøn”, men Grete Schärfe, der er tidligere sygeplejekonsulent og formand i Dansk Kristelig Sygeplejeforening, og som i mange år har været sygeplejerske på et hospice i Aalborg, mener, at det er en forkert uskreven regel. (Jeg henviser til en kronik, Grete Schärfe har skrevet derom i Kristeligt Dagblad den 9. marts 2009 og håber, jeg kan få den aftrykt og formidlet til læserne her. Kronikken er stadig aktuel.)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/sygeplejersker-m%C3%A5-gerne-tilbyde-b%C3%B8n-uopfordret…
Grete Schärfe spørger: ”Hvorfor er det så unaturligt at tale om Gud og om bøn i en situation, hvor et menneske netop har brug for åndelig omsorg?” Sygeplejersken tør ikke spørge. Patienten tør heller ikke spørge. Hvad med at give sygeplejersken frihed til at fornemme, hvad der vil være rigtigt at gøre?
Grete Schärfe siger i et interview: ”Smerte er ikke kun er fysisk, men den består også af sociale, psykiske og åndelige eller eksistentielle dimensioner, som indvirker på hinanden, Skal man pleje patienter, skal man altså ikke kun have øje for de fysiske smerter, men også blandt de åndelige.”
Heldigvis synes det, som om lægestanden og sundhedsvæsenet er blevet lidt mildere stemt overfor tro, men i ansatte ligger der stadig en frygt for kritik og repressalier, for, som Grete Schärfe nævner, så var der jo et tilfælde med en sygeplejerske i England, som blev suspenderet fra sit job, fordi hun tilbød at bede for en patient”.
Også vi, som ikke er alvorligt syge eller på plejehjem, har brug for åndelig omsorg. Måske kunne andelen af unge, som lider af frygt for fremtiden og for livet i det hele taget, finde hjælp og trøst, mod og fornyet livslyst, hvis de hørte om og oplevede, at der var en Gud, som altid giver os håb og hjælp i rette tid. Ikke at livet nødvendigvis bliver nemmere, men vi oplever, at vi ikke er alene med alle vores bekymringer, og som Jesus sagde: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Mattæus evangeliet kap. 11 vers 28. Det ville være åndelig omsorg på rette sted.
For øvrigt er det jo ikke kun gamle og unge, som kunne have gavn af åndelig omsorg. Der ligger i menneskesindet i alle en længsel efter ”en, der er større”, og det er jo den Gud, som vi kender gennem Jesus, og som er kærlighed, og som ikke er ligeglad med, hvordan du har det. Måske skulle begrebet ”Åndelig omsorg” have meget større fokus, når vi taler om de mange problemer, der er i vores samfund, ja, i hele verden.
Mere om emnet:
https://dks-forum.dk/aandelig-omsorg-kursus/).
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
