
POLITI: En 36-årig mand fra Nexø blev tirsdag kl. 19.50 stoppet af Bornholms Politi ved en færgeankomst i Rønne og fundet i besiddelse af et større antal piller samt flere knive.
Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med henblik på salg samt overtrædelse af knivloven. Han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.
Den 36-årige mand var i selskab med en 25-årig kvinde fra Nexø, som blev fundet i besiddelse af en låsbar foldekniv. Hun blev sigtet for overtrædelse af knivloven.







