Livredderne åbner badesæsonen på Balka og Sandvig Strand

SOMMER: Fredag 28. juni tager TrygFondens kystlivreddere hul på endnu en sæson på Balka og Sandvig Strand. Her holder de et vågent øje med badegæsterne hver dag fra kl. til 10 til 18 frem til onsdag 21. august.

Livredderne er klar til at træde til, hvis personer får problemer i vandet, og både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi tårnet, hvor livredderne gerne fortæller om badesikkerhed og om de særlige forhold på stranden. (Foto: Astrid Dalum)

 

Som vanligt åbner livredderne fra TrygFonden Kystlivredning tårnene på strandene, når skoleeleverne går på sommerferie. De knap 200 livreddere, som i løbet af sommeren bemander de 34 livreddertårne rundt om i landet, glæder sig til at møde en masse badegæster.

På Balka og Sandvig Strand er der også livreddere frem til onsdag 21. august.

“I løbet af foråret har livredderne trænet intensivt for at blive klar til badesæsonen, og nu er det endelig tid til at komme ud på strandene. Hvis der opstår farlige situationer i vandet, er livredderne klar til at træde til med hjælp. Men det forebyggende arbejde er også en stor del af livredderjobbet. Derfor er livredderne opmærksomme og klar til at gribe ind, hvis der er situationer, som potentielt kan udvikle sig og bringe personer i fare, fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden.”

René Højer opfordrer strandgæsterne til at komme forbi og få en snak med livredderne i løbet af sommeren. Livredderne viser gerne deres livredderudstyr og fortæller, hvad man særligt skal passe på, når man bader i havet.

I 2023 gennemførte TrygFondens kystlivreddere 58.058 indsatser, hvoraf de 28 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.

Du vil måske også synes om

Få hjælp og sparring til foreningsarbejdet

FORENINGER: Bornholms Regionskommune inviterer igen til åbent foreningsværksted – et uformelt drop-in arrangement, hvor frivillige og foreninger kan få hjælp og sparring.    Foreningslivet på Bornholm bygger på en stor indsats fra frivillige. Derfor holder Bornholms Regionskommune igen et åbent foreningsværksted, hvor foreninger kan få direkte adgang til sparring om

Læs mere »

Nu kan elmålere på Bornholm aflæses fire gange i timen

ENERGI: De cirka 29.000 elmålere på Bornholm sender nu data for forbruget hvert kvarter. Det giver kunder hos Trefort El-net Øst mulighed for at følge endnu mere detaljeret med i deres elforbrug.   Som bornholmer kan man nu få et langt mere detaljeret billede af sit elforbrug. Trefor El-net Øst

Læs mere »

Lasse Oszadlik ny formand for Folk & Sikkerhed

PERSONALIA: Folk & Sikkerhed har udpeget Lasse Oszadlik som ny formand for lokalforeningen på Bornholm. Han overtager posten efter Johnny G. Larsen og skal videreføre arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab.    Med erfaring fra initiativet Frivillig Beredskabsplan vil den nye formand for

Læs mere »