Narkofund i Ungecampen

FOLKEMØDE: Tre mænd blev onsdag sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer. De tre på henholdsvis 43, 29 og 66 år befandt sig alle på Ungecampen…

 

Først bemærkede en patrulje en 43-årig mand fra Valby, som røg en joint. Manden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og fik ransaget sit telt. Her fandt man yderligere 14 gram hash.

Senere kom politiets narkohund på sporet af to joints i et telt på Ungecampen. Ejeren af teltet, en 29-årig mand fra Esbjerg, blev fundet og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Kl. 22  fandt politiets narkohund en person i et telt på Ungecampen, som skulle til at riste en joint. Manden, en 66-årig mand fra København, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Ved en visitering af manden blev der fundet yderligere otte gram hash.

Du vil måske også synes om

Travl dag for politiet i trafikken

POLITI: Politiet havde travlt med at holde øje med trafikanterne torsdag: En 51-årig mand fra Svaneke fik en bøde på 2.000 kr. samt et klip i kørekortet og et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling. Derudover udløste kontrollen to sager om

Læs mere »

Uansvarlig kørsel med børn

POLITI: Torsdag fik politiet besked på,  at der onsdag aften havde været en episode i området omkring Ungdomsklubben og Ungdomsskolen ved Kong Gustafsvej i Nexø, hvor en mand i 20’erne havde taget børn med i sin bil og angiveligt kørt rundt med dem med for høj hastighed. Politiet er bekendt

Læs mere »