Danmarks største skoleidrætsfestival afvikles på Bornholm

SKOLEIDRÆT: Over 2000 elever fra hele øen vil deltage, når Dansk Skoleidræt Bornholm inviterer til tre dage med lege, kampe og udfordringer inden for alt lige fra Hajen & Tangplanterne og akrobatik til bowling og vandbane.

(Foto: Dansk Skoleidræt / Johnny Anthon Wichmann)

 

På programmet på den store skoleidrætsfestival på Bornholm er tirsdag 28. maj en lege- og bevægelsesdag for børnehaveklasser til 2. klasser på Rønne Stadion Nord.

Onsdag 29. maj er der foreningsdag for 3. til 5. klasser  – også på Rønne Stadion Nord. Og torsdag 30. maj er der samarbejdsdag for 6. til 7. klasser på Bornholms Brand Park (travbanen), hvor borgmester Jacob Trøst byder deltagerne velkommen på dagen. Alle dage begynder klokken 9.00.

Kom forbi
“Ingen andre steder i Danmark afvikles en sammenhængende skoleidrætsfestival af den størrelse med inddragelse af alle klassetrin fra børnehaveklasse og til 7. klasse. Vi vil opfordre alle til at komme forbi og se glade børn bevæge sig. Der kommer til at summe af liv,” siger Morten Jørgensen, formand for Dansk Skoleidræt Bornholm.

Det er elever fra 7. og 8. klasserne på Søndermarksskolen, 8. klasserne fra Åvangsskolen samt elever fra FGU Bornholm, der agerer instruktører og guider på de første to dages festivaler. Derudover samarbejdes ved festivalen for 6. og 7. klasse med Bornholms Travselskab, DGI Bornholm, Bornholms Sundhed- og Sygeplejeskole ved PAU-uddannelsen, FGU Bornholm, Bornholms Politi samt Center for Sundhed i BRK.

Mange partnere
Dansk Skoleidræt Bornholm arrangerer festivalerne i samarbejde med Floorball FFB, RIK Basket, Bornholms Ponyklub, NBKR-kæphest, Groove, Rollespil, Rønne Bueskytte Laug, Blue Jeans Linedance, Viking Fodbold, DBU Fodbold, Bornholms Taekwondo Klub, Rønne Tennis Klub, NH Kidsvolley, Dansk Håndbold Forbund, BBK 95 Bowling, Rønne Svømmeklub, NGK Golf, Parasport Bornholm samt DGI Bornholm udvalg for Petanque, IR-skydning, Atletik og Smart Training.

Festivalerne er støttet økonomisk af Sparekassen Bornholms Fond.

 

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »