Så De semifinalerne i Europæisk Melodi Grand Prix? Det gjorde jeg – og først troede jeg, at det var børnenes Melodi Grand Prix, indtil jeg så, at de mange opstyltede og halvnøgne mennesker på scenen var voksne…
Det havde jeg i første omgang ikke forestillet mig, og jeg må næsten le ved tanken om de mange tidligere, danske deltagere i Grand Prix iført det kostume. Katy Bødtker eller Raquel Rastenni?
Grethe og Jørgen Ingmann?
Svært at forestille sig disse dygtige sangere og musikere klæde sig ud på den måde – omgivet af halvnøgne, glinsende mennesker, der ikke ved om de er mænd eller kvinder.
Jeg lavede mig en god kop kaffe og skar endnu et stykke af den borgmesterstang, der havde ventet det meste af dagen: Jeg gik ikke glip af noget, for de fleste af numrene var helt ens: Dunkende bas, kedelig komposition – og en halvnøgen kvinde omgivet af fire-fem lige så halvnøgne mænd.
Melodi Grand Prix?
Vorherre bevares.
Og ja, tiderne forandrer sig og vi er nogle, der er blevet ældre.
Men hvis det hedder Melodi Grand Prix, så er det da godt nok en dygtig omgang falsk varebetegnelse.
Faktisk syntes jeg, at et af de bedste bidrag var Anna Saba Lykke Oehlenschlægers – måske bedre kendt som Saba – det danske bidrag behagelig befriet for en gruppe overgearede dansere med falske, påklistrede smil.
Også Israels sang blev fremført med fornem værdighed af en bare 20-årig ung pige, der under et vildt pres og forinden indespærret på et hotelværelse opførte sig med værdighed og stil – og med en forrygende god stemme, iøvrigt.
Skammeligt, at en lille gruppe galninge skal holde Sveriges tredjestørste by i skak – en musikkonkurrence, der har forvandlet Malmø til det, der minder om borgerkrigsagtige tilstande.
Men det er jo ikke noget nyt i Malmø…
Tilbage til musiken: Jeg gætter på, at den skyder helt hen over hovedet på samtlige voksne seere. Det er jo helt og aldeles en musikkonkurrence på de unges vilkår – og så på de, der ikke ved om de er mænd eller kvinder.
Jeg savner Grethe og Jørgen Ingmann…
God weekend…
