Stigende pendling over Øresundsbroen

TRAFIK: Pendlingen over Øresundsbroen steg markant i årets første kvartal. Med et gennemsnit på 5.276 passager pr. dag steg pendlertrafikken 6,4 pct. i forhold til samme periode i 2023.

Øresundsbro Konsortiets resultat blev 298 mio. DKK før værdiregulering, hvilket er 8 mio. DKK mere end i første kvartal sidste år.

Vejtrafikken over Øresundsbron steg med 4,8 procent i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

“Pendlingen over Øresundsbron fik et markant opsving i årets første kvartal. Fire ud af ti pendlerrejser foretages med vores nye periodekort, som giver ubegrænsede rejser til en fast månedspris,” siger Linus Eriksson, administrerende direktør i Øresundsbroen.

Der var i gennemsnit 16.913 passager pr. dag i årets første tre måneder, hvilket er en stigning på 4,8 pct. i forhold til sidste år.

Fritidstrafikken med ØresundGO-rabataftalen steg med 11,9  pct. i årets første kvartal i forhold til samme periode sidste år. Stigningen kan dog delvist skyldes en kalendereffekt, fordi påsken lå i andet kvartal sidste år.

“Den danske fritidstrafik fortsætter med at stige fra sidste års rekordniveau, og det forstærker billedet af en stor dansk interesse for ferie og shopping i nærområdet. Kombineret med at den svenske fritidstrafik nu er på vej op igen, er det en stærk start på årets fritidstrafik,” siger Linus Eriksson.

Lastbilstraffiken faldt
Påsken faldt tidligere end i 2023, og det havde en negativ kalendereffekt på lastbiltrafikken. Godstrafikken fortsatte det fald, der begyndte i andet kvartal sidste år, efter at have haft en meget stærk trafikvækst siden pandemien. Lastbiltrafikken faldt med 6 pct. i første kvartal i forhold til samme periode i 2023.

Vejindtægterne steg med 16 mio. danske kroner  til 335 mio. kroner i årets første tre måneder i forhold til samme periode sidste år. Driftsomkostningerne steg fra 60 til 63 mio. kr. , mens renteudgifterne steg med tre mio. kr. til 49 mio. kr.

“Vi forventer, at Øresundsbro Konsortiets resultat for hele året før værdiregulering vil ligge mellem 1.400 og 1.500 mio. kr., hvilket er på niveau med sidste års resultat,” siger Linus Eriksson.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »