Det begyndte for en halv snes år siden: Bogstaverne i bøger og manuskripter blev sværere og sværere og læse, og til sidst var der ingen vej udenom: Jeg måtte en tur i supermarkedet, jeg tror faktisk det var i en “Tigerbutik”, at jeg købte mine første læsebriller. Styrken var + 1.0 – og pludselig kunne jeg se alt tydeligt og klart som før.
Det var vel også omkring samme tidspunkt, at min læge udskrev nogle piller, som jeg siden har taget hver morgen for kolesterol, hjerte og blodtryk. (Det sidste har vist sig at være en nødvendighed, efterhånden som samfundet, i alt fald på flere punkter, udvikler sig mere og mere idiotisk. Jeg er især glad for pillerne, når enkelte politikere synes det er i orden, at fem-årige børn selv skal bestemme, om de skal være en dreng eller en pige – eller andre, der hverken vil være det ene og det andet og derfor hverken vil kaldes han eller hun men hen – så har jeg lyst til at sluge hele glasset mod forhøjet blodtryk.
Indkøbet af brillerne skulle snart vise sig at blive fulgt op af flere indkøb . Jeg smed dem væk, glemte dem, knuste dem – og anskaffede mig efterhånden så mange læsebriller, at de flød allevegne.
Meget praktisk, når man er lidt distræt, og hvis andre er det, så kommer her en praktisk advarsel. Det bliver værre med årene.
Undertegnede fandt således forleden dag mine yndlingsbriller i køleskabet – så går det altså den gale vej, hvis jeg må ha’ lov at sige det…
Jeg læste en dag en artikel i vort fagblad “Journalisten”: Flere populære studieværter anvendte briller fra en bestemt brilledesigner fra Californien: De skulle købes i en temmelig dyr brillebutik – og det var ikke kun butikken, der var dyr, det var brillerne så sandelig også, skal jeg hilse og sige: For lidt under en halv snes tusinde kroner bevægede jeg mig kort efter rundt i byen iført mine nye briller i håb om nogle ville sige: “Wauw, sikke’ nogle smarte briller…”
Det var da ikke nogen, der gjorde – og brillerne var såmænd ikke meget bedre end dem fra Tigerbutikken til en 100-kroneseddel. Syntes jeg.
Jeg vil ikke kalde den høje pris for mine nye modebriller for svindel, men jeg har ikke senere foretaget indløb af så dyre briller – især fordi en øjenlæge har hvisket mig i øret, at billige briller kan være lige så gode.
Men så er der naturligvis stellet: Disse må gerne være smarte og velsiddende, og så må man jo selvsagt til brillebutikken, og så er der jo nok alligevel noget om snakken om antirefleks og meget andet godt med de dyrere briller og brilleglas.
Det korte af det lange er, at jeg fortsat mange gange hver morgen render rundt og leder efter mine favorit-briller. Det tager lidt tid – og langt sammen med den tid, det tager at finde pillerne mod kolesterol, hjerte og blodtryk samt den daglige fiskeoliekapsel og vitaminpille, så har alderen medført et nyt morgenritual, som unge mennesker er i lykkelig uvidenhed om.
Nyd det! Nyd den tid, hvor der ikke skal bruges tid og penge på hat og briller, diverse piller – og hyppige aftaler med lægen om kontrolbesøg for det ene og det andet.
God weekend!
‘
