Debat: SF vil et solidarisk EU

EU-VALG: SF på Bornholm ønsker bl.a. at afskaffe EU’s høje toldsatser for landbrugsprodukter, så udviklingslande får en reel chance for at sælge deres varer, lyder det i en udtalelse før det forestående valg til EU-Parlamentet.

SF vil afskaffe EU’s høje toldsatser på landbrugsvarer til fordel for landbruget i udviklingslande.

 

Søndag 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og det er er et meget vigtigt valg. EU har afgørende indflydelse på mange ting i vores samfund i dag ikke mindst på miljø- og klimapolitikken, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvor man lægger sit lod.

Grøn profil
SF har en stærk grøn, solidarisk og international profil, og for os er fælles løsninger i EU det mest effektive svar, når vi udfordres af klimaforandringer, flygtningestrømme, skattefusk, social dumping og fattigdom. SF vil et grønt og solidarisk Europa!

EU giver os mulighed for at løse grænseoverskridende problemer og forbedre de sociale vilkår på tværs af grænser. Der er dog fortsat behov for, at vi får flyttet fokus fra kapital og markedet til lønmodtagervilkårene. Der skal etableres en bedre balance mellem markedet og fællesskabet samt høje miljømæssige og sociale standarder.

Socialt Europa
SF vil et socialt Europa! Derfor skal der bedre kontrol med finansmarkederne og den vildtvoksende og skadelige kapitalisme. EU skal arbejde for et europæisk og globalt regelværk og kontrolsystem, hvor myndigheder arbejder sammen på tværs af grænser for at afsløre snyd og indkræve skat.

Flygtningekrisen i 2015 viste med al ønskelig tydelighed et behov for at ændre flygtningesystemet grundlæggende, men det skal ikke ske ved at lukke for kvoteflygtninge og vende EU ryggen. For SF er EU tværtimod en forudsætning for, at problemet kan håndteres. SF vil arbejde for, at der bliver etableret indsatser, der hvor årsagerne til problemerne er.

Væk med høje toldsatser
Desuden vil SF have afviklet EUs høje toldsatser for landbrugsprodukter, så udviklingslande får en reel chance for at sælge deres varer. Fair handel skal støttes og udbygges, så udviklingslandene fattige får mulighed for at sælge deres varer til en ordentlig pris, og ikke på det såkaldte frie markeds unfair konkurrencevilkår.

SF vil sammen med vores grønne parti i Europa kæmpe for en stærk grøn dagsorden i EU. Vi vil gå forrest i kampen for reduktion af drivhusgasser, for at sætte turbo på omstillingen til grøn energi, for et bæredygtigt landbrug, for et stop for skadelig kemi samt for natur og biodiversitet.

Her er EU en væsentlig aktør, da problemerne er grænseoverskridende og løsningerne derfor også er det. SF vil altså arbejde aktivt inden for EU for at skabe en mere retf

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

Landstræner Thomas Stavngaard gæster Bornholm

Badminton: Øens klubber er ved at være klar til sæsonstart. DGI Bornholm tilbyder en unik mulighed for at få det bedste optakt. Landstræner Thomas Stavngaard gæster lørdag Bornholm, for at træne øens ældste ungdomsspillere samt seniorspillere.   Landstræner i badminton, Thomas Stavngaard, der lige er kommet hjem fra VM i

Læs mere »