Åbent Hus på efterskolen

UNDERRVISNING: Flere bornholmske unge bør tage på Bornholms Efterskole, mener forstander Claus Larsen-Jensen.

Claus Larsen-Jensen: Flere unge på efterskole. (Foto: Torben Ager)

 

Ud af 174 unge bornholmere til 10.klasse ønsker de 96 unge at gå på efterskole. Derfor er det ærgerligt, at kun under en håndfuld af de unge, vælger at gå på Bornholms Efterskole.

“Jeg er fuldt ud klar over, at unge, som ønsker at komme hjemmefra, derfor vælger en efterskole andre steder i landet. Men rent faktisk kan man på Bornholms Efterskole både være langt hjemmefra mentalt, fordi der foregår så meget på efterskolen, samtidig med at man geografisk kan være tæt på sine forældre,” siger Claus Larsen-Jensen.

Tæt på hjemmet
Bornholmske unge vælger faktisk efterskole på en anden måde end mange andre i landet, hvor der ofte vælges en efterskole tæt på hjemmet, oplyser Claus Larsen-Jensen.

“Og så skal man huske, at Bornholms Efterskole faktiske har unikke tilbud i forhold til andre efterskoler. Det sikrer den bornholmske naturs muligheder for adventurelinjen, hvor kajak, kano, MTP, klippe- og træklatring og andre vilde naturoplevelser er unikke på Bornholm, og viser sider af Bornholm, som de færreste bornholmere kender til samlet,” siger forstanderen.

Aftale med Campus
På erhvervslinjen er der en unik aftale med Campus  Bornholm, hvor eleverne over fem uger over året kan arbejde som tømrer, murer, auto, smed og it og el, og på gastrolinjen er der fokus på mad og gourmet-øen Bornholm.

Andre fag
Oveni det er der selvfølgelig dansk, matematik, engelsk, tysk og andre fag på de fire dage i ugen, hvor der ikke er linjeaktiviteter.

“Der er lejrskoler og et hav af arrangementer og oplæg, som giver elever en indsigt i fantastisk mange forhold, som ruster dem fremadrettet. Der er et socialt liv og samvær med jævnaldrende. Elever må godt tage hjem i weekenden, men de fleste lever som regel det meste af tiden på efterskolen, og så kan det lige så godt ske på Bornholm, som andre steder i Danmark”, siger Claus Larsen-Jensen.

I weekenden 13. og 14.april er der “camp” på Bornholms Efterskole, hvor interesserede unge på Bornholm også kan tilmelde sig og opleve en weekend på skolen.

Søndag 14.april er der “Åbent Hus” på efterskolen, hvor både unge og forældre kan komme og høre mere om at gå på Bornholms Efterskole.

Du vil måske også synes om

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »

Vil droppe planer om et vandkulturhus

VANDKULTUR: Bestyrelsen i Foreningen Bornholms Vandkulturhus indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 3. november med forslag om at indlede en nedlæggelse af foreningen.   Efter flere års arbejde med at udvikle grundlaget for et nyt vandkulturhus i Rønne vurderer bestyrelsen, at de nødvendige forudsætninger for at bringe projektet videre til realisering

Læs mere »

Bil i grøften: Ejer ville ikke oplyse, hvem der kørte

POLITI: Lørdag morgen endte en bil i grøften på Segenvej i Almindingen med udløste airbags. Politiet kom til stedet og fik her kontakt til tre personer, som befandt sig tæt på ulykkesstedet. Politiet havde mistanke om, at der var tale om spiritus- eller narkokørsel. Ejeren af bilen, en 22-årig mand

Læs mere »