Folderen “Hvad nu hvis” deles rundt på Bornholm

SIKKERHED: Folk & Sikkerhed har, med støtte fra virksomheden GrejFreak.dk, taget initiativ til en husstandsomdeling af beredskabsfolderen ”Hvad nu hvis?” på Bornholm. Det sker onsdag 3. og torsdag 4. april

“Vi meget stolte over, at Bornholm er det første sted i Danmark, hvor folderen “Hvad nu hvis” bliver husstandsomdelt. Det er en historisk begivenhed, og vi er taknemmelige over, at dette nu er muligt. Folderen bliver uddelt i postkassen til 14.539 husstande på Bornholm,” siger Johnny G. Larsen fra Folk & Sikkerhed og fortsætter:

“På Bornholm er der i omegnen af 5.754 husstande, der har takket ”nej tak til reklamer,” og dem kan vi derfor ikke uddele til, men det har vi en plan for. For at give så mange borgere som muligt lejlighed til at få et eksemplar af folderen, vil vi etablere en række uddelingspunkter rundt på øen til de borgere, som ikke modtager folderen i postkassen,” siger Johnny G. Larsen og fortsætter:

Tak for støtte
“Vi siger GrejFreak stor tak for at støtte initiativet, og vi skal på baggrund af erfaringer fra Bornholm varmt anbefale, at andre virksomheder på samme måde tager et medansvar for at styrke Danmarks robusthed med udgangspunkt i de lokalområder, hvor de er forankret  – og hvor behovet ligeledes er for sponsorstøtte.”

Ingen direkte trussel
“Selvom der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er en aktuel og direkte militærtrussel mod Danmark, så er der god grund til, at vi alle medvirker til at gøre Danmark mere robust. Derfor er det nu, at vi skal sætte det arbejde i gang i hele landet, der gør, at vi står bedst muligt hvis en kritisk og uventet situation opstår,” siger Johnny G. Larsen.

Afbrudt elektricitet

”Vi har på Bornholm tidligere oplevet, at vores tilgang til elektricitet er blevet afbrudt, så jeg er i den grad glad for, at borgerne på Bornholm nu kan nyde godt af vores initiativ med at få husstandsomdelt beredskabsfolderen på hele øen,” siger bestyrelsesmedlem i Folk & Sikkerheds lokalforening på Bornholm, Peter Juel-Jensen og fortsætter:

“Selvom der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er direkte militærtrussel mod Danmark, så er der med et elkabel, der indimellem rives over, eller sættes ud af kraft, med jamming af GPS-signalet, med cyberhændelser, med en russisk oprustning og krigen i Ukraine, god mening i at forberede sig til det, ingen ønsker sker.

Med relativt få greb, kan man sikre sig selv og sine, så det professionelle beredskab, kan koncentrere sig, om dem, der har mest behov. Sammen kan vi meget, men det forudsætter, at vi kan passe på os selv,” siger Peter Juel-Jensen.

Fås også her
Folderen bliver husstandsomdelt, men for de, der har “Nej tak” til reklamer fås den her:

Allinge:
Kiosken

Aakirkeby:
SuperBrugsen

Nexø:
Borgerservice

Rønne:
Borgerservice og biblioteket

Svaneke:
Dagli ´Brugsen

Gudhjem:
Dagli ´Brugsen

Hasle:
SuperBrugsen

Klemensker
Superbrugsen

Muleby/ Sorthat
Niels Garde, Mulebyvej 24, 3700 Rønne.

Ønskes den digitalt så kan den bestilles på aageharegade15@outlook.dk.

Du vil måske også synes om

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »

Vil droppe planer om et vandkulturhus

VANDKULTUR: Bestyrelsen i Foreningen Bornholms Vandkulturhus indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 3. november med forslag om at indlede en nedlæggelse af foreningen.   Efter flere års arbejde med at udvikle grundlaget for et nyt vandkulturhus i Rønne vurderer bestyrelsen, at de nødvendige forudsætninger for at bringe projektet videre til realisering

Læs mere »

Bil i grøften: Ejer ville ikke oplyse, hvem der kørte

POLITI: Lørdag morgen endte en bil i grøften på Segenvej i Almindingen med udløste airbags. Politiet kom til stedet og fik her kontakt til tre personer, som befandt sig tæt på ulykkesstedet. Politiet havde mistanke om, at der var tale om spiritus- eller narkokørsel. Ejeren af bilen, en 22-årig mand

Læs mere »