Vil du være med i slutspurten?

Gevork Babayan løb hele øen rundt på bare fødder for at samle penge ind til Red Barnet. Løbeturen tog to døgn, og der er nu samlet over 10.000 kroner ind. Vil du være med og give et bidrag er slutspurten lige sat ind. Indsamlingen slutter torsdag kl. 21.

Gevork Babayan – hjemme i Rønne med trætte fødder. Nu kan alle hjælpe til i slutspurten og deltage i indsamlingen til fordel for Red Barnet.  (Foto: Marianne Lind).

 

Torsdag formiddag kl. 10 i sidste uge begyndte den 35-årige radiograf på Bornholms Hospital Gevork Babayan på en noget anderledes løbetur. For ganske vist er Bornholm løbernes ø nummer 1, men normalt plejer folk at løbe med sko på.

Det gjorde Gevork ikke.

“For det første har jeg altid godt kunne li’ at gå på bare tæer – for det andet var jeg klar over, at der skulle ske noget ekstraordinært, hvis min løbetur øen rundt skulle vække opmærksomhed”, siger han til Bornholmnyt.dk. Og derfor løb han de næste to døgn øen rundt  – på bare fødder.

“Jeg løb langs strandene så meget som muligt, og jeg har i øvrigt dokumenteret min løbetur både på Smartwatch og gps – hvis der skulle være nogen, der tvivler på min løbetur”, siger han.

Gevork nåede hjem til Rønne næsten præcist to døgn efter han var startet. Og han var flere gange ude for “hjælpsomme” mennesker, der tilbød at snyde lidt:

“De stoppede i bilerne og spurgte, om jeg ikke lige ville have et lift. Ingen ville jo opdage noget”, siger Gevork med et stort smil – og forsikrer samtidigt, at han ikke på noget tidspunkt følte sig fristet til at snyde.

 

Kom fra Armenien

Gevork Babayan kom til Denmark for 21 år siden, da han var en stor dreng. Familien flygtede af forskellige årsager fra hans hjemland Armenien, hvor den var i fare. De første mange år boede Gevork i Aalborg, men for dem år siden følte han, at der skulle ske noget andet i hans liv:

“Hvis man vil finde sig selv og lære sig selv at kende, så må man nogle gange rydde op med rode og finde et nye sted. Det var dét, jeg gjorde, da jeg flyttede til Bornholm – også i forbindelse med, at jeg fik et job herovre”, siger han til Bornholmnyt.dk

Gevork følte sig velkommen på Bornholms fra dag 1: “Jeg kan takke mange dejlige mennesker for, at det er gået godt for mig på Bornholm. Jeg har mødt så mange elskelige og hjælpsomme mennesker.

 

Tak for god modtagelse på Bornholm

“Løbeturen er en form for tak for den støtte og venlighed, jeg har mødt. Og på grund af Coronakrisen syntes jeg, at jeg også ville række en hjælpende hånd til danske børn, og det gør jeg så nu på min egen måde ved at sende penge til Red Barnet”, siger Gevork Babayan.

Han fortæller, at han også dyrker styrketræning, Street Work Out. Han har sit eget hold, der mødes hver eneste dag kl. 16 på arealet ved Torneværksvej i Rønne, og vi skulle hilse og sige, at alle er velkomne til at dukke op og være med.

Hvis man vil være med i slutspurten, her onsdag eftermiddag nærmer det indsamlede beløb sig 11.000 kroner, så kan man sende et bidrag på Mobile Pay på telefon 40301732.

 

 

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »