Jonas vandt legat ved forårsudstillingen

FERNISERING: Jonas Orloff og Freya Sinius Kofod vandt de to legater, der blev uddelt i forbindelse med ferniseringen på Bornholms Censurerede Forårsudstilling i Svanekegaarden

Jonas Orloff  – legatvinder 2024 (Foto: Asaheim)

 

Over 400 gæster besøgte Svanekegaardentil fernisering på Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2024. Og det blev en super hyggelig eftermiddag med musik leveret af Jakob Bondo og Louis Claxton,

Årets nye censor Christoffer Munch Andersen overrakte de to legater fra Fonden Svanekegaarden, og folk nød de 60 værker af de 28 udvalgte kunstnere.

Første legatvinder blev Freya Sinius Kofod, der blev tildelt et studie- og rejselegat på 5.000 kr. for sin video performance “Erosio”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Freya Sinius Kofod legat vinder 2024 Foto Asaheim

 

De fire censorer, Anne Sofie Meldgaard, Anne Riber, Bettina Køppe og Christoffer Munch Andersen, begrunder valget således:

“I værket “Erosio”, som er videoen, der kan opleves i foyeren, ses først og fremmest et teknisk veludført værk. Derudover er det er det et sansebillede på forgængelighed, en slitage af jordens ressourcer heraf titlen fra ordet erosion. Vi ser referencer til bl.a. nordisk mytologi og vores tanker vandrer i forskellige retninger f.eks. med overforbrug i samfundet, forgængelighed, cykliske forløb, fortalt i panoramiske og intimt indre og ydre landskabsbilleder. Vi i censorpanelet finder værket ambitiøst og poetisk fortællende i sit billedsprog.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der deltog over 400 gæster til ferniseringen i Svaneke. ((Foto: Bornholms Kunsthandel)


Den anden legatmodtager blev Jonas Orloff, der blev tildelt et 14-dages arbejdsophold på Svanekegaarden i 2025 for maleriet “Saunaklubben”. Censorene begrundede valget således:

“Værket Saunaklubben er et værk som rummer gakkethed og præscision på én og samme tid. Vi ser figurationer som minder om menneskevæsener i deres form. De er sammensat af elementer fra anatomi bøger og sat sammen på ny så udtrykket og figurerne fremstår bizarre og fremmede. Den svedne kolorit er overraskende og giver mening til den humoristiske titel Saunaklubben Vi i censorpanelet finder værket originalt og særegent dragende i sin veludførthed og brug af blandede materialer.”

Udstillingen i Svanekegaarden er åben fra tirsdag til søndag fra kl. 13 til 16 frem til søndag 14. april.

Du vil måske også synes om

Uadreagerende adfærd…

Radioavisen  – som jeg synes bringes uafbrudt – og på alle kanaler – desværre ofte med de samme “nyheder” det meste af dagen, fortalte forleden om demente, der udviser en “udadreagerende opførsel”. Udadreagerende opførsel. Hvordan skal det forstås? Udtrykket dækker naturligvis over, at de pågældende slår, spytter og sparker de

Læs mere »

Forrygende Pride Bingo Show med dans og fællessang

PRIDE: Bornholms eneste drag queen, Damen, inviterede til et festligt og mildest talt kaotisk Pride Bingo Show, hvor almindelig banko hurtigt blev forvandlet til noget helt andet. Af Torben Severinsen “Damen” havde endnu en gang ryddet op i garagen og fundet et imponerende udvalg af ting, som måske aldrig burde

Læs mere »

Bornholmske skoler løfter elever til højt fagligt niveau

UDDANNELSE; Ifølge en ny landsdækkende analyse foretaget af tænketanken Cepos er bornholmske skoler blandt de bedste i Danmark til at løfte øens elever til topkarakterer ved folkeskolens afgangsprøver.     Af Lene Dam Jørgensen I en ny landsdækkende analyse foretaget af tænketanken Cepos er Bornholm blandt de kommuner, der er

Læs mere »