Ja, vi ved det godt…

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at der er sammenfald mellem levealder og social status. Topnyhed i Radioavisen forleden. Jeg tror, at vi hørte historien det meste af dagen, og det kan i nogen grad vække undren. Der er lavet adskillige andre undersøgelser af samme karakter. Og man behøver ikke være professor for at kunne gennemskue, at man lever længere, hvis man spiser groft og sundt, ikke ryger, dyrker regelmæssig motion og har et godt socialt liv.

I modsætning til de mennesker, der spiser usundt, slik og fed mad, ryger 20 smøger om dagen – og ikke rør sig ud af flækken.

Vi ved også, at de fleste i den sidste gruppe ikke tilhører de højest lønnede i landet, for det meste i alt fald.

Og så er der jo de mange historier om “min onkel, der røg 60 smøger om dagen, drak 12-13 bajere  – og kun fik motion, når han skulle til købmanden efter øl. Han blev 98…”

For de historier er der jo. Sundhedsapostlene kan ikke lide dem – men de er der. Gode gener? Eller hvad er årsagen?

Hvornår får vi et studie om det? Hvorfor kan nogen ryge 40 smøger om dagen og drikke fem gange så meget som anbefalet, aldrig røre sig ud af flækken – og alligevel blive næsten 100 år…?

Det gad jeg godt vide.

Og når vi nu taler om Radioavisen, så er den ved at udvikle sig til noget af et Folkeuniversitet. Oplæserne kan ikke fortælle en eneste nyhed uden den skal kommenteres af en eller anden professor, der stort set altid er uenig i det lovforslag, der er vedtaget eller foreslået.

Når regeringen  – med et flertal i ryggen – har vedtaget en ny lov – eller foreslået den – så gør Radioavisens medarbejdere sig meget umage med at finde en oppositionspolitiker  – eller universitetslektor – der er uenig.

Det er fint nok, der debatteres og at den til enhver tid siddende regering får modspil.

Men det har vi jo i grunden en række debatprogrammer til – er der ikke noget, der hedder P1 Debat?

Og så kunne Radioavisen måske  – bare en gang i mellem – indskrænke sig til at viderebringe nyheder?

Nå, det var et sidespring. Det var universitets- og forskningsundersøgelser, vi kom fra.

Ja, det er farligt at være på røven, ryge smøger og drikke sprut. Det er bedre at have skillinger, være motionist, spise grønt og drikke mineralvand.

Skulle der virkelig – endnu – en undersøgelse til for at påvise det?

God weekend…

 

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »