Foreslår gratis tandbehandling til økonomisk trængte

SUNDHED: Borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller lignende ydelser, skal have mere støtte til tandpleje. Det foreslår Tandlægeforeningens Tænketank for Voksentandpleje.

De økonomisk svagt stillede skal have gratis tandbehandling, foreslår tandlægernes tænketank

 

Ulighed i tandsundhed. Det er et udbredt problem i Danmark – blandt andet fordi mange på offentlige ydelser ikke har midlerne til at komme til tandlægen og det bureaukrati, der knytter sig til ansøgning om tilskud, er alt for omfattende. Og det kan have store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Stor ulighed
“Vi har i alt for mange år haft en alt for stor ulighed i tandsundhed i Danmark. Den massive ulighed i tandsundhed er noget som et rigt samfund som det danske ikke burde kunne leve med. Uligheden og de medfølgende sundhedsmæssige konsekvenser vil kun vokse, hvis vi ikke gør noget. Derfor anbefaler tænketanken handling på området. Tænketankes medlemmer mener, det er rimeligt, at egenbetalingen og bureaukratiet fjernes, så udsatte og borgere på kontanthjælp og lignende ydelser fremover kan få reel hjælp til at komme til tandlægen,” siger Ellen Trane Nørby, formand for Tænketank for Voksentandpleje.

A- og B-hold
Tænketankens forslag omfatter såkaldt lavindkomstmodtagere. Det er blandt andet borgere, der modtager uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Konkret anbefaler tænketanken, at folketinget fjerner egenbetalingen på 600 kr., som lavindkomstmodtagere under aktivloven § 82 a i dag skal betale af egen lomme, samt alt det bureaukrati, der i dag knytter sig til ordningen, og som i sig selv får mange udsatte til at droppe besøget hos tandlægen. Derudover foreslår tænketanken, at de lavindkomstmodtagere, der i dag kun kan få dækket 65 pct. af deres udgifter til tandpleje for op til i alt 10.000 kr. årligt, i stedet skal have dækket 100 pct.

En barriere
For rigtig mange borgere, der modtager kontanthjælp eller lignende ydelser, er de 600 kr. i egenbetaling en barriere for at komme til tandlægen. Mens det for andre er en mindre udskrivning.

“Det A- og B-hold i tandsundhed, der er blevet skabt, synes jeg ikke, vi som samfund kan være bekendt. Jeg håber, politikerne vil tage forslaget til sig, så flere økonomisk trængte får mulighed for at komme regelmæssigt til tandlægen og forebygge sygdom,”understreger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Pas på tandsundheden
Når man bliver væk fra tandlægen for længe, kan tandsygdom og infektion i munden få frit løb, og tandsundheden forværres. Med det følger risikoen for, at infektion spreder sig til resten af kroppen. Også livskvaliteten og mulighederne for at få job forringes af dårlig tandsundhed.

Derudover koster det samfundet flere penge i form af behandlinger og indlæggelser, som kunne være undgået, hvis patienten havde fået forebygget eller behandlet tandsygdom i tide.

Du vil måske også synes om

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »

En folkekær biskop og kongelig sjælesørger er gået bort

MINDEORD: Mandag 10. august sov biskop emeritus og tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen ind. Han blev 85 år. Af Lene Dam Jørgensen Forhenværende biskop Erik Norman Svendsen, der døde mandag 10. august, 85 år, blev født i 1941 i København. Han begyndte sit som nyuddannet cand.theol. sit virke som

Læs mere »

Se listen: Risici ved børns brug af Ønskeskyen, Reddit, Steam og Twitch

SOCIALE MEDIER: Medierådet for Børn og Unge har tilføjet fire nye platforme til Platformsguiden, der tydeliggør udfordringer og risici ved de mest populære digitale platforme blandt børn og unge. Medierådet for Børn og Unge har udvidet Platformsguiden med fire nye guides til social shopping-platformen Ønskeskyen, livestreaming-platformen Twitch, spilplatformen Steam og

Læs mere »