GENERALFORSAMLING: Ønsker du indflydelse på hvad der sker på kræftområdet på Bornholm, så kom til generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse Bornholm.

Torsdag 29. februar kl. 19 er der generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse i lokalerne i Hafniahus, St. Torvegade 36A i Rønne.
Kræftens Bekæmpelse inviterer alle til at deltage:
“Man kan høre, hvad vi arbejder med og hvilke initiativer vi sætter i gang, og er man medlem af Kræftens Bekæmpelse, har man også mulig for at stemme en kandidat ind i bestyrelsen – eller måske selv stille op som bestyrelsesmedlem eller suppleant,” siger Lene Borg fra afdelingen på Bornholm.
Aftenen vil blive krydret med hyggelig underholdning, og der serveres kaffe og kage.
“Vi glæder os, og alle er meget velkomne,” slutter Lene Borg.










