En samtale om fremtidens havne og cykelstier

FREMTID: Hvordan kan man fremtidssikre Bornholms havne, veje og cykelstier? Det bliver der rettet fokus imod mandag 26. februar, når fhv. transportminister hans Christian Schmidt skal rundt på øen.

(Foto: Torben Ager)

 

På mandag den 26. februar skal forhenværende transportminister og nuværende medlem af Folketinget Hans Christian Schmidt (V) rundt på Bornholm sammen med folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) og se på projekter, som er realiseret med statsmidler, mens Hans Christian Schmidt var transportminister.

Der blev i perioden fra 2011-2016 udmøntet i alt 171 mio. statsmidler til Bornholm. Det omfatter opgradering af Bornholms Lufthavn, istandsættelse af Hammerhavnen og Hasle havn, omfartsvej i Rønne, ombygning af Nordre Kystvej, istandsættelse af Haslevej til en smuk grøn indfaldsvej med cykelstier og gadetræer samt et omfattende cykelvejsprogram rundt omkring på øen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Hans Chr. Schmidt -kommer til Bornholm

 

Borgmester Jacob Trøst og teknisk direktør Lillian Rasch Madsen vil også drøfte udviklingsmuligheder, og hvordan staten i de kommende år kan indgå samarbejder med Bornholms Regionskommune med henblik på at løfte en svær investering i granithavnene, som er en vigtig bornholmsk kulturarv samt nødvendige cykelinfrastrukturinvesteringer blandt andet i Rønne.

Der vil være mulighed for at møde Hans Christian Schmidt, Peter Juel-Jensen og Jakob Trøst mandag 26. februar kl. 15.30 hos Bornholms Regionskommune, Snorrebakken 66, til en nærmere samtale om Bornholms udfordringer og muligheder.

Tilmelding til Lillian Rasch Madsen på lillian.rasch.madsen@brk.dk eller mobil 21 30 32 08.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »