Ny hotelchef på Melsted Badehotel

MENNESKER: Det populære badehotels hotelchef er i lykkelige omstændigheder – og afløses af Charlotte Kofoed, der tidligere har drevet hoteller i bl.a. Sandvig og Rønne

Charlotte Kofoed – afløser Ajaja Kofoed-Nørgaard

 

Så er der familieforøgelse på vej i familien Kofoed-Nørgaard. Og det betyder, at hotelchef Ajaja Kofoed-Nørgaard afløses som hotelchef på det populære Melsted Badehotel af en rutineret skikkelse i den bornholmske hotelbranche, Charlotte Kofoed.

Ajaja skal nedkomme i næste måned, og det er derfor Charlotte Kofoed, der nu er ved roret og skal sørge for, at hotellets velkendte høje standard føres videre – til glæde for sæsonens mange gæster.

Hotellet er fortsat i de bedste hænder: Charlotte har en lang erfaring i hotelbranchen og har bl.a. drevet hotel både i Sandvig, på Balka Strand og arbejdet på hotel i Rønne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Melsted Badehotel – populært hotel med mange nye og faste gæster fra ind- og udland. Nu er der kommet en ny hotelchef.

 

Hun har en tung bagage med sig fra hotelbranchen: Uddannet i Scandic Hotel i Sønderborg – og også arbejdet i branchen i Aarhus, Silkeborg og London.

Hotellets nye – og mange faste – gæster skal derfor ikke være bekymrede: Hotellets mange gode tilbud og attraktive restaurant vil fortsat være i topklasse, og da den nye hotelchef både er født og opvokset på Bornholm, så kender hun alt til øen – og kan fortælle hotellets gæster om de mange oplevelser, der venter på Bornholm.

Charlotte Kofoed glæder sig til opgaven:

“Jeg glæder mig meget til at byde gæsterne velkomne – og føler mig meget priviligeret over at skulle arbejde på så skønt et sted,” siger hun.

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »