Storm på Bornholm: Særligt en type skader overrasker

VILDT VEJR: De seneste tal fra GF Forsikring viser, at drivhuse og orangerier blev hårdt ramt under julestormen Pia, der markerede slutningen på et vejrmæssigt vildt 2023. GF Bornholm kommer med gode råd til, hvordan du bedst beskytter dit drivhus i stormvejr.

Bornholmerne har været hårdt ramt af storm og vildt vejr den seneste tid. Udover tagsten og væltede træer er der særligt en type skader, der overrasker det medlemsejede GF Forsikring

 

“På landsplan var det over 13 procent af skaderne efter stormen Pia, der raserede store dele af Danmark i dagene op til jul, som drivhuse og orangerier stod for – og vi er faktisk lidt overraskede over at se så mange af den type skader. De mest almindelige skader er smadrede ruder – men flere af vores medlemmer oplevede også, at inventar og planter blev ødelagt, da vinden fik frit spil, siger direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring,” Martin Rundager.

I takt med at drivhuset for mange danskere er blevet en havestue, der kan bruges året rundt – og hvor der derfor er mange værdier – er det ifølge Martin Rundager ekstra vigtigt at have styr på forsikringen, især i denne tid, hvor vejret oftere og oftere viser tænder.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Smadrede ruder udgjorde en stor del af skaderne. (Foto: Colourbox)

 

I alt modtog GF Forsikring 1.067 skadeanmeldelser efter stormen Pia – hele 147 af dem var skader på drivhuse eller orangerier.

Sådan stormsikres drivhuset
På Bornholm mærkede de også Pias rasen, og her fortæller salgsleder i GF Bornholm, Kim Thorsen, at man med en ganske lille indsats kan gøre meget for at undgå, at drivhuset bliver forvandlet til en bunke glasskår, når vinden raser.

“Det er vigtigt at åbne ventilationsvinduet, så der ikke opstår undertryk i drivhuset. I langt de fleste tilfælde er det nemlig undertryk, der forvolder den første skade på huset. Man kan også få stort set samme effekt ved at fjerne et af glassene i læsiden af huset. Derudover er et godt råd at låse vinduesåbnerne med f.eks. et kraftigt bånd eller strips, så de ikke kan tvinges op af stormen,” siger han.

GF Bornholm, som har kontor i Rønne, er en af i alt 30 selvstændige forsikringsklubber, der har en medlemsvalgt bestyrelse og sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring.

Du vil måske også synes om

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »

Stenbrudsgården solgt – bliver til Bed & Breakfast

EJENDOMME: Stenbrudsgården ved Nexø er Danmarks ældste industriminde af sin art – nu er den solgt   Realdania By & Byg har købt Stenbrudsgården ved Nexø. Gården blev opført i 1759 som embedsbolig til Frederik V’s stenbrud på Bornholm. Stenbrudsgården med stenbrudssøen og den omgivende have er det ældste industriminde

Læs mere »