På rundtur med Alberte

MUSIK: Lørdagens koncert med Alberte Winding Duo blev en skøn debut på samarbejdet mellem Musikhuzet Bornholm, Møbelfabrikken og Erhvervsforeningen Østbornholm, der sammen ønsker flere musikalske oplevelser af høj kaliber i Nexø.

Alberte – nye og gamle sange. (Fotos: Torben Severinsen)
 
Af Torben Severinsen

Intimkoncerten i Nexø med Alberte Winding Duo, der udover sanger og forfatter Alberte Winding består af hendes mand Andreas Fuglebæk, (guitar & kor),  tog publikum med på en rundtur i Albertes store repertoire, og der blev også budt  på sange fra hendes seneste udgivelse, “Nye Stjerner”.

Tju-Bang-Chokolademand
Der blev klappet og sunget med på klassikere som “Chevy 59”, “Tænder på et kys”, og “Lyse nætter”. Som en kommentar til januars begivenheder i kongehuset fik publikum “Fredes sang” (Jeg går og hedder Frede)”, inden der til stor begejstring blev sluttet af med “Tju bang chokolademand.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Alberte Winding og  Andreas Fuglebæk. 
 
Alberte har gjort sig bemærket som både skuespiller og forfatter og har i foråret 2023 udgivet romanen, “Hvad jeg tænker mens du taler”.
Musikken har dog altid været hendes hovedfokus, siden hun udgav sit selvbetitlede debutalbum i 1985. Efterfølgende er det blevet til en lang række pladeudgivelser og et utal af optrædener i forskellige konstellationer.
 
Musik i Nexø
Den næste  koncert i det nye samarbejde bliver med Thomas Buttenschøn den 24. februar 2024. Buttenschøn er kendt for at tage sit publikum med på en emotionel rejse gennem hverdagsfortællinger og dybe budskaber, formidlet gennem hans unikke musikalske talent., og der er stadigvæk billetter at få.
 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »