Ny offerrådgivning sikrer bedre forhold for bornholmske ofre

NY MULIGHED: Er man offer for vold, indbrud eller anden kriminalitet, har man snart en ny mulighed for at få hjælp og støtte. Tirsdag blev en ny rådgivningstjeneste for bornholmske ofre, vidner og pårørende etableret. Den ventes at åbne til april.

 

Tirsdag var der stiftende generalforsamling til den nyetablerede bornholmske afdeling af Offerrådgivningen. Med etableringen vil ofre for kriminalitet samt vidner og pårørende igen kunne se frem til kunne få hjælp og støtte fra lokalkendte offerrådgivere.

Den nye bornholmske offerrådgivning består af frivillige, der i den kommende tid skal gennemgå uddannelsen til offerrådgiver. Når de til april forventes færdiguddannet, vil de nye frivillige være klar til at tage imod opkald og yde støtte og rådgivning til personer, der har været udsat for kriminalitet, ulykker eller andre voldsomme hændelser, samt vidner og pårørende.

Vigtigt med lokale
Sekretariatsleder ved Offerrådgivningens landssekretariat, Dorte Kallestrup, er glad for, at Bornholm snart får sin egen lokale offerrådgivning:

“Det er vigtigt, at der er en lokal offerrådgivning i alle landets politikredse, og jeg vil gerne takke Bornholms Politi for at engagere sig i arbejdet med at få en bornholmsk offerrådgivning etableret,” siger Dorte Kallestrup, og tilføjer:

“Det er vigtigt, at ofre, der ringer for at få hjælp og støtte, mødes af en uddannet offerrådgiver, der har det lokale kendskab. Så hvis man fortæller, at man har oplevet noget voldsomt et sted i Aakirkeby, så er den lokale offerrådgiver klar over hvor det er og hvad det vil sige. Det lokale kendskab gør helt sikkert en forskel, og derfor er jeg så glad for at byde de nye frivillige velkommen i Offerrådgivningen,” fortæller Dorte Kallestrup.

Du vil måske også synes om

For høj fart: Bøderegn i Svaneke

  POLITI: Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedskontrol på Søndergade i Svaneke, hvor hele 28 bilister blev taget i at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.  To af bilisterne får et klip i kørekortet.

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

El-løbehjul med topfart på 84 km/t

POLITI: En 13-årig dreng fra Nexø blev mandag eftermiddag standset på et el-løbehjul, som blev skønnet til at være ulovligt, på Sdr. Hammer i Nexø. Uden belastning viste displayet på løbehjulet, at det kunne køre op til 84 km/t. El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse, og drengens forældre

Læs mere »