Arbejdernes Landsbank fejrer fem år på Bornholm  

ERHVERV: De første fem, år på Bornholm har budt på en flot modtagelse og en uventet høj markedsandel for Arbejdernes Landsbank i Rønne.

Kundechef Jan Hammer Fussing

Fredag 15. december er det præcis fem år siden, at Arbejdernes Landsbank i Rønne åbnede dørene for bornholmerne. Det fejrer banken med en omgang ”juleknas”. Det foregår på dagen fra kl. 14  til 16 i Krystalgade 13, og alle er velkomne til at kigge forbi.

Og siden starten i december 2018 er det gået fint fremad for den bornholmske filial af Arbejdernes Landsbank:

Fantastisk modtagelse
”Vi har fået en fantastisk modtagelse siden åbningen i 2018, og vi var jo nærmest lagt ned de første par år. Den nuværende kundetilgang er stadig god, men i et omfang vi meget bedre kan håndtere,” fortæller kundechef Jan Hammer Fussing og fortæller videre:

Behov for alternativ
”Vi nærmer os vel syv-otte pct. i markedsandel på Bornholm, som er tæt på det dobbelte af bankens markedsandel på landsplan. Lokalt er det mere, end vi havde regnet med. Så det har vist sig, at der var behov for et alternativ. Vi er imponerede over, hvor mange der har skiftet bank til os, for det er er ikke noget, de fleste bornholmere bare lige gør. Heldigvis er der mange, der godt kan se sig selv i vores bank, og jeg ved fra markedsundersøgelser, at vi også er førstevalg for mange, der overvejer at skifte bank.”

Kan lide værdier
”Mange bornholmere siger til mig, at de synes godt om bankens værdier. Vi er en værdibaseret bank. Det betyder, at vi sætter kunden først og rådgivning før salg. Vi tilbyder f.eks. gratis konto til alle kunder som en af de eneste banker i dag,” forklarer Jan Hammer Fussing.

”Jeg glæder mig over de første fem fantastiske år og ser frem til at byde endnu flere bornholmske kunder velkommen i banken,” siger Jan Hammer Fussing.

Du vil måske også synes om

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »

Engleværksteder i Østerlars og Klemensker

AKTIVITET: Frivillige mødes i Østerlars og Klemensker for at lave de engle, som børn og familier får med hjem fra godnathistoriegudstjenesterne i de bornholmske kirker i efterårsferien. Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 2. september fra kl. 15 til 17 er der engleværksted i Østerlars Sognegård og onsdag 10. september kl.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 29. august. Solen står op kl. 05.59 og går ned kl. 20.01. Dagen er aftaget med tre timer og 22 min. (UV maks 3.9). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Enkelte byger og ind i mellem også lidt sol. Temp. op

Læs mere »