Hurtigladestander sat op i Aakirkeby

OPLADNING: Ejere af elbiler får nu endnu en mulighed for at lade deres bil op i Aakirkeby, da Super Dæk Service har indgået en aftale med ladeoperatøren Monta og Zapp Mobility.

Søren Jensen fra Super Dæk Service Bornholm ved den nye hurtigladestander på Brovangen 2 Aakirkeby.



I januar åbner en helt ny og større afdeling af Super Dæk Service i Aakirkeby – men allerede nu kan elbilsejerne få glæde af et af værkstedskædens tiltag, som er del af den nye satsning.

To ad gangen
“Vi har fået sat en hurtigladestander op hos os. Den er på 150 kilowatt og kan lade op til to biler ad gangen, og er i samarbejde med K.K. Partner, Monta og Zapp Mobility, der står bag den tekniske løsning. På den måde får elbilsejere på øen en mulighed for hurtig opladning af deres bil. Det er en fleksibel løsning, hvor man kan betale med kort eller mobile pay og ikke behøver at downloade en app for at få adgang til laderne,” siger Søren Jensen, der fra det nye år vil fungere som ny afdelingsleder.

“Når vi om en måneds tid også åbner dørene til vores nye dæk- og autoværksted lige ved siden af, så er ejerne naturligvis velkommen til at komme forbi og sidde i vores kundeområde og slappe af, mens bilen lader op,” uddyber han.

Første i Danmark
Ifølge værkstedskæden er afdelingen på Bornholm den første i Danmark, der vil få sat ladestandere op til elbiler – men ikke den sidste:

“Vi har stort fokus på at være med i den grønne omstilling af bilparken og imødekomme elbilsejernes behov. Afdelingen på Bornholm bliver faktisk den første afdeling i landet, der får stillet ladestandere op. Hvis det bliver en succes, har vi også mulighed for at opstille endnu en ladestander,” siger kommunikationschef hos Super Dæk Service Danmark, Jens Jakob Velasco Hansen.

Private og erhverv
Super Dæk Service har på landsplan 71 afdelinger og servicerer både privat- og erhvervskunder. Foruden Søren Jensen vil Stig F. Jensen, der i sin tid startede Super Dæk på Bornholm, fortsat være tilknyttet den nye afdeling i Aakirkeby som teknisk konsulent.

Du vil måske også synes om

Hvis et lokalsamfund mister folkeinstitutionen

BIBLIOTEKERNE: Bornholm er et tydeligt eksempel på, hvad der kan ske, når kommunerne står alene med ansvaret i en presset økonomisk situation. Det bør få regeringen og Folketinget til at handle, skriver Paw Østergaard Jensen, der er forperson for Danmarks Biblioteksforening i dette indlæg   Af Paw Østergaard Jensen Forperson

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 27.  september. Solen står op kl. 06.54 og går ned kl. 18.47. Dagen er aftaget 5 t og 31 minutter. (UV Maks 2.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.   Vejret i dag I morgentimerne lokalt tågebanker, men ellers tørt med nogen eller en del sol.

Læs mere »

Historierne, der formede Danmark, får nyt liv på DR

HISTORIE: Fra dronninger og danmarkshistorie til tro, kunst og kulturarv. Historie, kultur og fælles værdier er med til at forme vores forståelse af os selv og det samfund, vi er en del af. I efteråret sætter DR fokus på de fortællinger og fællesskaber, der binder os sammen på tværs af

Læs mere »