Kommunen inviterer frivillige ledere til gratis uddannelse

I 2024 præsenterer Bornholms Regionskommune i samarbejde med Frivillig Forum Bornholm en gratis uddannelse til øens frivillige ledere. Der er nu åben for tilmelding.

Det er bl.a. øens fodboldklubber, der har brug for frivillige ledere.

 

Uddannelsen henvender sig bl.a. til trænere, bestyrelsesmedlemmer og frivillige koordinatorer i foreninger, både inden for idræt, socialt arbejde og kultur. Uddannelsen er praktisk orienteret og har til formål at styrke ledelseskompetencer i foreningsarbejdet ved at tilbyde nye perspektiver og idéer. Deltagerne får redskaber til at organisere frivilligt arbejde og understøtte trivsel blandt frivillige.

En god mulighed
Dette initiativ understreger Bornholms Regionskommunes ønske om at styrke foreningslivet og skabe bæredygtige og engagerende miljøer for frivillige. Bornholms frivillige ledere opfordres til at tilmelde sig denne unikke mulighed for faglig udvikling og netværksopbygning.

Lære af hinanden
Niclas Fick fra fritids-, kultur- og lokalsamfundsudvalget, siger: “Initiativet tilbyder vores mange frivillige ildsjæle en vigtig mulighed for at dele og lære af hinandens erfaringer. Vi tror på, at denne form for erfaringsudveksling vil kunne bidrage væsentligt til et endnu mere dynamisk foreningsliv på Bornholm.”

Stor erfaring
Uddannelsen gennemføres af konsulentfirmaet Ingerfair, som har mange års erfaring med trivsel og kompetenceudvikling i foreninger og frivillige organisationer. Tilbuddet er støttet af Frivillig Forum Bornholm og finansieret af midler afsat i budget 2022 med det formål at understøtte frivillige og arbejdet med frivillige.

Er gratis
Uddannelsen er gratis og består af online kurser samt to workshops hhv. d24. januar og 9. marts 2024. Deltagerne kan tilmelde sig alle tre dele af tilbuddet eller kun de dele, som de finder relevante. Tilmelding sker på kommunens hjemmeside.

Pladserne til workshops fordeles efter først-til-mølle princippet, mens der er fri adgang til de digitale kurser allerede fra i dag.

Du vil måske også synes om

Indbrud i frisør i Aakirkeby

POLITI: Tirsdag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en frisørsalon på Jernbanegade i Aakirkeby. Indbruddet skulle være sket i tidsrummet fra lørdag kl. 13.00 til tirsdag kl. 11.15. Der var blandt andet blevet stjålet kontanter samt smykker. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »