HJEMMEPLEJE: Møde i Brugerforum for hjemmeplejen udskydes til foråret 2024

Det tidligere annoncerede møde i Brugerforum for hjemmeplejen i Aakirkeby-Hallen torsdag 7. december udskydes til foråret 2024.
Uforudsete omstændigheder har gjort det nødvendigt at træffe den beslutning – en beslutning som velfærdsdirektør Trine Møller Dorow og formand for social- og sundhedsudvalget René Danielsson har drøftet og fundet som værende den bedste i nuværende stund.
“Vi håber på, at den store opbakning til og deltagelse ved det første møde vil gentage sig i foråret 2024,” lyder det fra arrangørerne.



