Holdturneringen er tilbage og har været savnet

BADMINTON: Efter flere års fravær, er holdturneringen tilbage for øens ungdomsspillere. Det skal være med til at styrke både klubfølelse samt fællesskabet.

Godt nyt for øens unge badmintonspillere.

Øens unge badmintonspillere mødes ofte hen over året til individuelle stævner. Det giver masser af gode kampe og erfaring. Det at spille på et hold for sin klub er noget helt andet og noget mange ungdomspillerne på Bornholm ikke har prøvet, da dette ikke har været en mulighed gennem en årrække.

Derfor er det meget glædeligt, at badmintonudvalget i DGI Bornholm nu, igen kan byde holdturneringen velkommen tilbage for øens U13 og U15 spillere.

Styrker klubfølelsen
Det styrker både fællesskabet og klubfølelsen at stille op som et klubhold og er vigtigt for udviklingen af badmintonsporten på Bornholm. Træner konsulent Philip Fagralid udtaler:

”Vi håber at holdturneringen kan være med til at give spillerne et større tilhørsforhold til deres sport og klub og dermed større chance for at fastholde motivationen og glæden ved spillet. ”

Har været savnet
I U13 rækken stiller fire klubber op i årets holdturnering: ASG, Nexø, Østermarie og Knudsker, mens der i U15 rækken er hele seks hold tilmeldt: AAIF/ØIF, ASG, Svaneke; Hasle, Nexø og Knudsker. Det er dermed en meget stor andel af øens klubber, der stiller og støtter op, hvilket vidner om at holdturneringen har været savnet.

For at kickstarte turneringsrækken satte alle fire hold i U13-rækken hinanden stævne i et såkaldt minitræf med efterfølgende fællesspisning. Det kræver et stort koordineringsarbejde af de frivillige ledere, hvilket badmintonudvalget i DGI Bornholm meget gerne hjælper med og supporterer.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »