Øens kirker nu på nationalleksikon

KIRKER: Bornholms Regionskommunes kirker er nu på Danmarks nationalleksikon, lex.dk

Nexø Kirke

 

Bornholms Regionskommunes 24 folkekirker er nu beskrevet på Danmarks nationalleksikon, lex.dk.

Beskrivelserne er baseret på bogværket “Danmarks Kirker”, som Nationalmuseet har udgivet siden 1933. Nu bliver en ny version let tilgængelig for alle på lex.dk.

I et samarbejde mellem Nationalmuseet og lex.dk bliver Bornholms Regionskommunes kirker og senere alle andre folkekirker i Danmark gjort gratis tilgængelige for lex.dk’s millioner af besøgende.

Flotte billeder
For hver af kommunens folkekirker findes der nu en artikel med flotte billeder og beskrivelser af beliggenhed, kirkegård, bygningshistorie, kalkmalerier, inventar og gravminder.

Baggrunden for projektet er den kulturarv, de danske kirker rummer. Den udgør en enestående kilde til såvel Danmarkshistorien som til kristendommens mere end 1.000-årige historie i Danmark.

Fri adgang
”Vi er rigtig glade for, at vi nu i samarbejde med Danmarks nationalleksikon kan give fri adgang til kvalitetssikret viden om hver eneste af de i alt ca. 2.350 danske kirker, udtaler Michael Andersen, forskningschef på Nationalmuseet og ansvarshavende redaktør for Danmarks Kirker.

”For kort tid siden tilføjede redaktionen Dansk Kvindebiografisk Leksikon med over 2.000 biografier, og med god støtte fra Augustinus Fonden kan vi nu tilføje yderligere ca. 2.350 nye artikler.” siger Niels Elers Koch, bestyrelsesformand for lex.dk. Han fortæller, at lex.dk allerede indeholder ca. 230.000 artikler og hver måned har flere end to mio. besøg.

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »