Gomârn Borrinjholm

Onsdag 27. september – Solen står op kl. 06:52 og går ned kl. 18:50
Dagen er aftaget med 5 timer og 27 minutter

Sorthat Odde (Foto: Torben Ager)

Onsdag får vi tørt vejr og med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 19 og 23 grader, og svag til let vind fra omkring syd, efterhånden fra skiftende retninger.
I aften og i nat klart vejr med risiko for lokal dis og tågebanker.
Temperaturen falder til omkring 16 grader, og vinden tiltager i løbet af natten og bliver let til frisk omkring sydøst.

Luftfugtighed: 68%
Uv index: 2.8
(kilde:DMI)

Idag er det Cosmus dag
Efter en græsk læge, som sammen med sin tvillingebror Damianus led martyrdøden i Syrien under kejser Diocletians kristenforfølgelser.

Vi siger tillykke
1944 – Jan Utzon, dansk arkitekt.
1947 – Jesper Tørring, tidligere dansk atletikudøver (vandt EM i højdespring i Rom 1974).
1956 – Torben M. Andersen, professor og tidligere overvismand.
1958 – Shaun Cassidy, amerikansk sanger.
1972 – Gwyneth Paltrow, amerikansk skuespillerinde
1976 – Francesco Totti, italiensk fodboldspiller.
1982 – Lil Wayne, Amerikansk rapper.
1984 – Avril Lavigne, canadisk sangerinde.

Hvad er der sket på datoen 27. september
1540 – Pave Paul III autoriserer ved en bulle jesuiterordenen, en orden som er baseret på militære principper. Ordenen etablerer sig først i Danmark i 1873.
1779 – John Adams vælges som forhandler for de revolutionære krav overfor den engelske kolonimagt.
1799 – Trykkefriheden i Danmark-Norge bliver indskrænket med Trykkefrihedsforordningen af 1799; kritiske forfattere som P.A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun landsforvises.
1821 – Mexico bliver uafhængig af Spanien.
1825 – Verdens første offentlige jernbanedrift indledes af Stockton and Darlington Railway i USA. Toget Active er bygget af George Stephenson, strækningen 27 miles, og damplokomotivet kan trække 32 vogne med 10 miles i timen.
1916 – Italien erklærer Tyskland krig.
1922 – Konstantin 1. af Grækenland abdicerer som følge af nederlaget i den græsk-tyrkiske krig 1919-22.
1938 – Lineren Queen Elizabeth søsættes ved Clydebank i Skotland. Med sine 80.000 ton overgår den Queen Mary i størrelse.
1939 – Reinhard Heydrich bliver leder af det nydannede sikkerhedspoliti i Tyskland.
1939 – Den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop rejser til Moskva med henblik på deling af Polen.
1939 – Warszawa overgiver sig til den tyske hær.
1940 – I Berlin underskriver udenrigsministrene for Tyskland, Italien og Japan (Aksemagterne) en militær og økonomisk pagt, som skal gælde indtil 1950.
1964 – Lee Harvey Oswald bliver af Warren-rapporten udpeget som den skyldige i mordet på præsident John F. Kennedy tidligere i 1963. Konklusionen i rapporten er at han arbejdede på egen hånd.
1972 – FDM og Danmarks Automobilhandler Forening etablerer et brugtbilankenævn.
1973 – Operahuset i Sydney, tegnet af Jørn Utzon, tages i brug.
1979 – Den Københavnske Bank – senere Finansbanken stiftes.
1983 – Open source-softwareprojektet GNU annonceres officielt.
1987 – Demonstrationer på Langelinie mod 2 amerikanske krigsskibe, som ikke vil garantere, at der ikke er atomvåben om bord.
1990 – England genoptager diplomatiske forbindelser med Iran.
1990 – Salman Rushdie beder Iran om tilgivelse for at have skrevet De sataniske vers.
1994 – Ny EU-kommissær efter Henning Christophersen bliver Ritt Bjerregaard.
1996 – Taleban-militsen indtager hovedstaden Kabul i Afghanistan og hænger præsident Najibullah.
1998 – Gerhard Schröder vinder med sit parti SPD det tyske valg til Forbundsdagen; taberen er Helmut Kohls CDU.
1998 – Kronprins Frederik åbner Københavns Lufthavns nye togstation.
2001 – I et lokalparlament i Schweiz går en mand amok og skyder 14 politikere.
2001 – Elia, billedhuggeren Ingvar Cronhammars skulptur ved Herning, indvies.
2001 – Taleban-militsen i Afghanistan oplyser, at et sendebud har givet den terrormistænkte Osama bin Laden besked om at forlade landet.
2014 – En bro over Helsingørmotorvejen kollapser i støbeprocessen. Ingen kommer til skade, men motorvejen er spærret i tre dage, mens oprydningsarbejdet pågår.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag  22. august. Solen står op klokken 5.46 og går ned klokken 20.18. Dagen er aftaget med to timer og 52 min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol. Temp. op omkring 17 grader, og let til frisk

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 21. august. Solen står op kl. 05.44 og går ned kl. 20.21. Dagen er aftaget to timer og 48 minutter. (UV Maks 4.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol, men ud på eftermiddagen efterhånden mere skyet vejr,

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 20. august. Solen står op klokken 5.42 og går ned klokken 20.23. Dagen er aftaget med 2 timer og 44 min. (UV maks 4.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Nogen sol og mest tørt. Temp. op mellem 17 og 20 grader, og svag

Læs mere »